Af Jokokan Forbund
Kære Jokokan medlemmer,
Året 2002 er ved at rinde ud, og når vi ser tilbage på 2002 som Jokokan år, må vi konstatere at det endnu engang har været et ekspansivt og omvæltningens år for Jokokan Danmark, Medlem af Jokokan Europa.
* Generalforsamlingen og Repræsentantskabsmødet på Borrevejlecenteret i Maj, var en stor succes. Det blev bl.a. her vedtaget at opdele ansvarsområderne i to selvstændige sammenslutninger : Jokokan Forbundet for alle Jokokan skoler som træner; Yakami-ryu Gensei Karate-do, og i Foreningen, Jokokan Honbu-dojo som varetager det totale kampkunstsystem; Yashin Mon. Yakami no Taijutsu. Generalforsamlingen vedtog desuden også de reviderede og opdaterede Jokokan Vedtægter (12 sider) og Jokokan retningslinier (37 sider). Disse grundigt og juridisk gennemarbejdede dokumenter, danner grundlaget for det demokratiske Jokokan fællesskab, og skal informere alle medlemmer, støtter og venner om hvad de demokratiske Jokokan “love og rammer” er, og derved minimere risikoen for akut opståede “brandslukningsopgaver” nu og i fremtiden.
* I Oktober, efter forslag fra forbundsbestyrelsen, at Repræsentantskabet fik omdefineret sin rolle til, at være Forbundsbestyrelsens nærmeste rådgivnings- og opbakningspartnere. Repræsentantskabet skulle fungere som Jokokan´s ambassadører, og ville løbende pr. mail og under det årlige møde blive informeret og rådspurgt om de forskellige udviklinger og tiltag. Alle skoler blev derefter bedt om, at afholde et demokratisk valg til forbundsbestyrelsen inden den 30. november, 2002. De valgte medlemmer ville derefter udgøre forbundsbestyrelsen i resten af vor fællesudarbejdede (2000-2001) strategiplans udførelse (periode 2001-2006). Forbundsbestyrelsen ville derefter udgøre den daglige ledelse i forbundet med dertil hørende prokura. Forslaget blev vedtaget.
* 2002 har også været en omvæltningen tid for især de ledende eksponenter i Jokokan, og denne omstillingsproces har virkelig “trukket tænder ud” for os alle. Den blev indledt i andet halvår 2001, og først nu – 1½ år efter, kan vi sige, at den hårde omstillings- og forandringsproces er ved at lykkedes. Det har ikke været uden “sværdslag og kanonskud”, og nogle har brokket sig over antallet af de mange informative mails, der har været udsendt omkring processen. Men disse mails har tjent det formål at informere, involvere og give medlemmer, der gerne vil gøre en forskel og bidrage til fællesskabet, at træde ind på scenen og sætte deres præg på udviklingen. Mange har gerne vil give deres mening til kende, men har ikke villet bidrage med ressourcer til udførslen af inputtet. Få har både givet deres mening til kende og samtidig også gjort som de sagde de ville. Efter 1½ år intensiv forandringsproces (som egentlig så småt begyndte i sommeren 1996), har Jokokan gjort et radikalt kursskifte fra en elitær og eksklusiv lille organisation på omkring 50-60 medlemmer, til en fællesskabende, progressiv, men stadig eksklusiv organisation på nu omkring 150 medlemmer, som målbevidst går efter at skabe hele og glade mennesker, og hvor der er plads til alle. – Og vi bliver stadig flere!.
* Under denne demokratisk skabte forandringsproces fik vi den erfaring, at de fleste gerne ville have masser af indflydelse, men ikke ville være med til at bidrage med ressourcer til arbejdet. Derfor vedtog forbundsbestyrelsen, at gøre den uformelle vedtagne regel om A,B-, og C-hold officiel. Kort står A-holdet for de få medlemmer, som både yder et væsentligt bidrag Lokalt, men også væsentligt til det totale fællesskab og dermed forbundet. B-holdet yder hovedsagelig et væsentligt bidrag lokalt, med eventuelle ad hoc opgaver i forbundet. C-holdet er for dem som ønsker at træne det unique system Yakami-ryu, og måske ad hoc bidrager lokalt. Denne opdeling medfører selvfølgelig også, at de medlemmer som yder mest, også får mest indflydelse på udviklingen. Dette vil være helt op til det enkelte medlem, at frivilligt vælge sine egne bidrag til fællesskabet, og på hvilket niveau dette skal være gældende.
* I fortsættelse af ovenstående opdeling i A-, B- og C-hold, medførte dette også en mere veldefineret udvikling af de ledende undervisende eksponenter af Jokokan; Instruktørerne. Fra tidlig 2003 vil der endelig blive vedtaget og defineret en hensigtsmæssig “Jokokan lederudvikling for skoler og instruktører”, så alle har mulighed for, at “komme til fadet” efter indsats, motivation og fortjeneste, og derved aktivt sætte deres præg på udviklingen af Jokokan.
* Forandrings- og udviklingsprocessen medførte etableringen af to nye Jokokan skoler i andet halvår 2002. Den 4. september, blev Jokokan Korsør Karateskole åbnet med stor succes. Efter en månedsvis og målrettet marketingskampagne har denne nye skole allerede 20-25 medlemmer, og målene for næste år er ikke små. Jokokan Ballerup Karateskole blev etableret Ultimo December, men har først egnede lokaler for medlemmer omkring sommerferien 2003. Den ugentlige træningstid bliver dog brugt nu, og hvis interesserede vil træne med, vil disse være velkomne. Pr. 31.December, 2002 er vi nu seks Jokokan skoler; Greve, Frederiksberg, Ballerup, Slagelse, Skælskør og Korsør. Vi har planer om at etablerede yderligere 1-2 skoler i 2003, hvorefter vi tager en konsolideringspause i den interne vækst, med stærk fokusering på at gøre hver enkelt af de 7-8 Jokokan skoler i 2003 succesfulde med mange medlemmer, som støtter op om Jokokans værdigrundlag og visioner. Det ville slet ikke være så skidt, hvis vi var 200-250 medlemmer ved årsskiftet næste år. Det kunne da være sjovt, hvis vi var 80-100 medlemmer til Forbundsaktiviter, sikke et “Hvem ka´!” vi kunne råbe!. Men dette er jo op til Jer – og Jeres bidrag. Kun fantasien sætter grænsen.
* Jokokan aktivitetsudbud har været mangfoldige – se bare på kalenderoversigten på vores hjemmeside.. Puklen af manglende kurser er overstået, så næste år er der kun skemalagt fire. Hjemmesiden har en funktion, hvor I kan se hvornår I kan tilmelde Jer Jokokans kurser. Kurserne skal beståes inden graduering, så pensumkravene opfyldes. Samtidig kan I også læse og se Forbundsbestyrelsen, og udprinte oversigten over hele næste års tentative aktiviteter. Hjemmesiden fungerer desuden som nyhedsside om opdateringer, beretninger og information, der er relevant for alle Jokokan medlemmer, støtter og venner. Så husk adressen www.jokokan.com. I vil får tilsendt et nyt password til medlemssiden i slutningen af i år.
* Næste år bliver også et skelsættende år. Vi fortsætter forandrings- og strategiplanprocessen. Men samtidig skal vi også byde velkommen til Vores øverste stormester, Soke Sensei Tonegawa ultimo Juni/primo Juli, 2003. Vi har allerede nu 32 bindende tilmeldinger fra øvede og voksne. Vi regner yderligere med at etablere et hold JokoKidz på 15-20 deltagere, og MULIGVIS udvide voksenholdet fra 20 til 25 deltagere, så alle kan få glæde af Soke Sensei´s besøg. Den sidste aften før Soke Sensei rejser tilbage til Japan, vil der være en afskedsmiddag med efterfølgende fest. Soke Sensei vil være 65 år gammel, når han igen aflægger besøg i Danmark. Som I alle ved, har Soke Sensei en speciel tilknytning til Danmark, da han i årene 1967-74 boede og etablerede Gensei-ryu Karate-do i Danmark på opfordring af Shukumine Sensei – så pas på med henslængte bemærkninger for han forstår stadig meget dansk!:-).
Forbundsbestyrelsen vil hermed takke alle for deres indsats i år, og ønsker alle medlemmer og deres familie en glædelig jul og et rigtig godt Jokokan nytår!.
De venligste og kærligste Jokokan Hilsner,
Jokokan Forbundsbestyrelsen