Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018
Lad os starte med at sige, for alle udenforståendes skyld, vi er ikke sindssyge eller lettere debile i Jokokan, fordi vi en gang om året mødes i julens tegn og træner nissekampkunst og ej heller instruktørerne, der udgiver sig som Julemandens mesterlærlinger og underviser os i den unikke kunst at skubbe postbudene ned fra taget, når det store juleslag sættes ind………
Alvoren lyste ud af Kimu Sensei’s øjne da han fortalte om Julemandens hemmelige kampkunst som kun ganske få kendte til, 40 Jokokan elever slugte det råt og nikkede anerkendende, 4 Jiu-jitsu elever fattede ikke en meter, og valgte klogelig at fortrække til egne lokaler.
Opvarmningen foregik på traditionel vis, men lettere præget af den oppiskede julestemning og den måtte også til sidst tage magten fra den altid seriøse Jan Shidoin, der stod for opvarmningen, og kiai blev erstattet med julemandslatter hohohoho……For ikke at gøre forvirringen for stor blev kihon træningen begrænset til en lille firkant af tre gange tre skridt (Zenkutsu-dachi) , for nu skulle vi jo ikke blive alt for kæphøje. En ganske udmærket træning af nissekampkunst på begynderplan, men det slutter ikke her, for det at være en nisse handler også om at rose sig selv. Derfor blev der indført glædes råb når man havde gjort det godt, hurtigt blev luften tyk af selvros “YEEEEESSS……hohohooooooooo”.
Næste øvelse på programmet, som er essentiel for en enhver, kampnisse var faldteknik, for i det tilfælde man er på glatis eller møder en postmand på tagryggen af et 3 km. højt hus, sidstnævnte nok det mest sandsynlige, er det rart at kunne passe på sig selv. Forlæns rullefald, sidefald og rygfald uundværlige når man skal redde sig selv og igen ikke at forglemme “YEEESSSSS… …..hohohooo”. Ingen ægte nisse uden nærkamp, så næste skridt var erobring af tagryggen, hvor vi trænede Uchi-uke med efterfølgende nedtagning i skulderlås, det hele balancerende på en lige linie. Skulle det nu blive et besværligt postbud trænede vi efterfølgende brydekamp, hvor alle elever fik en chance mod deres instruktør og man må sige at man mistede pusten en anelse. Et øjeblik troede vi at Sensei viste svaghedstegn, da en tomatrød Per Shidoin tumlede rundt på gulvet i et uigenkendeligt greb, men ak han viste bare en af dagens emner “man skal også kunne give, når man har evnen” og sluttede tumulten af med en “Per-forenet-med-en-tatami-måtte”-teknik, “lugter dine egne måtter godt Per ???”
Hele jule-seancen sluttede naturligvis af med en lille graduering, hvor alle indstillede bestod inklusiv Jens Shihan, der endelig kunne slette sin Ho-grad og vende en svedig nissehue, og betragte sig selv som ægte Julemand (til næste år har han vel fået langt hvidt skæg, de hvide stink er allerede synlige i håret red.)
Årets Jokokan elev skulle også udpeges, og efter endt votering i et tilstødende køleskabskoldt lokale, faldt valget på Tina Lemming fra Jokokan Slagelse, der fik vandrepokalen for træningsflid, godt kammeratskab og for at tilføre Jokokan Slagelse en ekstra glød. Konkurrencen var hård og stor ros blev givet til Jan Roysen fra Jokokan Skælskør for hans altid store smil, træningsflid og arbejde til tiden. Ikke at forglemme var en instruktør også indstillet til pokalen for at udvise træningsflid og være et forgangseksempel i forbundsarbejde og fællesskab, der er tale om den eneste ene, Shidoin Martin Hansen fra Jokokan Korsør (tak for de flotte ord Lars, jeg fik næsten brug for en af Tinas Kleenex). Dagen blev afsluttet med manér i nostalgiske lokaler da Jokokan Slagelse’s gamle dojo, nu omdannet til festlokaler, dannede rammen om årets julefrokost. Her blev det til en hyggelig aften med de sædvanlige røverhistorier blandet med julebryg, sodavand og masser af kaffe. Slagelse takker for den store tilslutning ,og ser alle frem til næste Jul og ikke mindst Soké lejren sommeren 2003.
Lad os slutte den lille julehistorie med at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Til alle Jer ude i verden og fjernøsten, der så intenst følger med i Jokokan Danmarks aktiviteter, en glædelig Jul og godt Nytår til Jer og jeres familie, vi takker for Jeres stigende interesse og håber vi mødes under fælles faner en dag til juletræning hvis i tør !!!!
