Forbundstur Japan 7-12.Februar, 2002

Efter godt 21 timers transport stod jeg nu ved All Nippons Airwas “bagage Service Center” i Tokyo´s Lufthavn, Narita og udfyldte formularerne til min manglende kuffert, som var strandet under min transit i Charles de Gaulle, den største af Paris lufthavne. Ingen bagage og dermed intet træningstøj til min træninglejr nummer 29 i Japan under Vores Great Grandmaster, Soke Sensei Tonegawa. Men som man siger “En dårlig generalprøve, giver en super premiere”. Dette var min generalprøve, mit halvtredsentyvende besøg i Japan og nu følger beretningen om min premiere.

Det var dejligt at se Soke Sensei igen, som jeg ikke havde set siden April, 2001 under min sidste Japan træningslejr. Til min store glæde indledtes dette 6 dages besøg med, at jeg modtog Soke Sensei iført Jokokan Europe´s, herunder Danmarks træningsoverdel og et stort varmt smil på læben. Efter en kop kaffe og en let frokost begav jeg og Soke Sensei os ud i den lille by Tokyo for, at udføre de påkrævede indkøb for JEU´s medlemmer.
Hvad jeg regnede med tog nogle timer, endte med at tage 8 timer inklusiv nogle små pauser. Da det viste sig, at de forskellige butikker lå i hver sin ende og retning af byen, og til tider ikke havde det antal enheder, der stod på min indkøbsseddel. Så sen aften tumblede to overbelæssede mennesker ind på hotellet med godt fladtrådte sko, men med grønne hakker udfra hele indkøbslisten.

Det var dejligt at høre gode nyheder for den japanske Honbu-dojo i Iwaki og den nyopstartede Jokokan skole i Tokyo. Soke Sensei´s højre hånd i Tokyo dojoén, Matsuda-san har trænet med Soke Sensei de sidste 3-4 år flere gange om ugen. Han har en længere fortid som Kendo- og Iaidoudøver fra den særdeles berømte og anerkendte Noma-dojo nær Nara, og har dyrket fuldkontakt Thaiboksning på eliteplan igennem én årrække.

Jeg havde desuden også den fornøjelse at træne Yakusoku kumite med Matsuda-san på fuld knald under én af træningsdagene i Yoyogi-park i Tokyo i strålende solskin og 5 grader celsius. Matsuda-san og jeg havde det pragtfuldt til forskel for Matsuda-sans video kamera, som meget hurtigt gik død i det forholdsvise kolde, men pragtfulde vejr.
Under de efterfølgende træninger havde jeg igen fornøjelsen af, at træne basis og kata sammen med vores Soke Sensei Tonegawa, som jeg må erkende bliver bedre og bedre med årene – hvor utroligt det end kan lyde.
På trods af hans nu 64 år bevæger han sig, som en ung mand med lynhurtige, harmoniske og utroligt smukke bevægelser. Man føler sig dybt bevæget i ens iagtagelser af ham, og får en utrolig respekt for Soke Sensei´s indsigt, kunnen og viden. Han udtrykker virkelig BUDO og BUJUTSU, som man kun læser om i de gamle bøger om kampkunstens legender.

På baggrund af de seneste års debat, som hovedsagelig har foregået hos nogle danske Gensei-ryu Karate-do udøvere talte vi også om dette. Som Soke Sensei sagde, så var det mærkeligt, at han i 32 år har været anerkendt som japaneren som indførte Gensei-ryu karate-do i Danmark uden sværdslag, og så ligepludselig er der blevet sået stærk tvivl om dette af tidligere elever (hvad vi kan forstå på forvirrende debat), og forholdsvis meget nye udøvere af Gensei-ryu karate-do de sidste par år.
Men som vi blev enige om, måtte disse kritikere sandsynligvis have et særligt motiv eller interesse i, at påbegynde denne ret forvirrende debat over internettet eller under interne møder..

Det interessante output af denne snak var dog også, at jeg efter nysgerrig forespørgsel næste dag blev præsenteret for en stor mængde historie, i form af diverse certifikater, diplomer, artikler, videoer, original manuskripter og dokumenter, samt billeder af Soke Sensei og hans lærermestre under forskellige træningssituationer og sociale sammenkomster. Det var sjovt, at se og hører om hans farfar, Yakamis gamle Soke, Wado-ryu Karate-do´s, Kobayashi Sensei (1922- ), 8.dan til træningen i Shotokans JKA Yotsuya-dojo over Goju-ryu karate-do træningen i Akita-dojoen.

Til mødet, træningen og venskabet med Gensei-ryu Karate-do og Taido´s Shukuminé Sensei (1925-2001) igennem nogle tyve år, til opstarten af Gensei-ryu Karate-do i Danmark, fem artikler med billede i “Taido nyt” på opfordring af Shukumine Sensei i markedsføringsøjemed om Europa, Paris og især Danmark, til private besøg af Shukumine Sensei i Soke Sensei´s barndomshjem i Aomori, 8 mm smalfilm taget af Soke Sensei´s hustru af Shukumine Sensei udførende Taido kata og kihon, krydrede med private breve fra Shukuminé Sensei til Soke Sensei under hans Danmarksophold sammen med mange 8 mm smalfilm (1967-1974), til perioden hvor forholdet gled helt ud i begyndelsen af 80´erne.

Certifikaterne og billederne af Soke Sensei under træningsårene med hans kinesiske lærermester i kinesisk kampkunst Shakua Sei Sensei, “National treasure” fra det sydlige Kina og hans højre hånd udmøntede sig konkret i træningslektionerne dagen efter. Hvilket hans over 20 års træning med BUIDO´s Soke, Minouchi Sensei (1922-1991) og Meditations Stormesteren, Nagano Sensei (1913-) også gjorde.

Soke Sensei har udover nævnte lærermestre trænet sammen med andre lærermestre igennem hele hans liv, som han følte kunne forøge hans enorme viden, indsigt og færdigheder. Nogle af disse har jeg selv mødt og blevet trænet af.

Nå, men nok snak om dette. Det vil deltagerne høre og se mere om under Jokokans årlige 2002 vinterlejr.

Men der hersker overhoved ingen tvivl om, at både fortidens, nutidens og fremtidens elever af Soke Sensei med rette kan være SÆRDELES stolte af deres Stormester i Budo og Bujutsu, men også den kunnen og indsigt de selv besidder efter overleveringen fra denne meget sjældne og ægte Budo- og Bujutsu kapacitet.

Det var dejligt at lande igen i Kastrup lufthavn og blive modtaget af min familie, og denne gang med al min bagage, – og mere til.

Kimu Yamana Bjarkmann
Sodenke, Yakami-ryu Taijutsu
Jokokan Europe, herunder Danmark

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login