Underslæbssagen mod forhenværende Forbundskasserer afsluttet.

Af Jokokan Danmark

Den 16. november 2001 blev der afleveret en politianmeldelse på Slagelse Politistation af Jokokans advokat. Politianmeldelsen indeholdt et yderst veldokumenteret forløb og bevismateriale og var imod vores tidligere forbundskasserer, der har begået underslæb for 55.000 kr. over en periode på 2½ år. Kort før politianmeldelsen havde den tidligere forbundskasserer optaget kontakt med Jokokans advokat, hvor han tilbød at betale en akkord på ca. 75% af det resterende underslæbsbeløb, han manglede at indbetale. Dette afslog forbundsudvalget, som kører sagen. Underslæb er og bliver underslæb; og Jokokan vil kun indgå forlig, hvis det fulde beløb blev indbetalt.

Efter indgivelsen af politianmeldelsen blev vores advokat på ny kontaktet. Nu tilbød den forhenværende forbundskasserer at indbetale det fulde beløb imod at modtage en kvittering fra Jokokan. En kvittering som frikendte ham for, at have begået underslæb imod Jokokan for 55.000 Dkr. i hans tid på tillidsposten som forbundskasserer. Forbundsudvalget som håndterer sagen på medlemmernes vegne måtte på ny gentage, at Jokokan kun kan betragte sagen som afsluttet, hvis det resterende fulde beløb bliver tilbagebetalt – plus nu sagens omkostninger og ubetinget i henhold til Jokokans veldokumenterede forligstilbud fra Oktober måned..

Dette blev accepteret og indfriet af den forhenværende forbundskasserer kontant til vores advokat den 19. november 2001. Politianmeldelsen blev herefter trukket tilbage og sagen betragtes nu som afsluttet fra Jokokans side.

Vi kan forsikre Jokokans medlemmer, at sandsynligheden for at et lignende underslæb eller tyveri kan finde sted igen er meget lille, da nye strenge kontrol- og revisionsprocedurer er blevet indført i kølvandet på denne højest beklagelige sag.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login