Af Jokokan Danmark
På instruktørmødet d. 31-7-2001 blev det besluttet at opdele den fremtidige organisation i et rammegivende repræsentantskab og en arbejdende bestyrelse.
Som konsekvens af sagen omkring forbundskasseren blev det klart, at Jokokan havde brug for en slankere og mere handlekraftig ledelsesstruktur. Derfor blev den nye arbejdende bestyrelse slanket til kun at omfatte Chefinstruktører, som hver får deres ansvar og arbejdsområde i Jokokan Europe & Danmark. De skal sørge for den praktiske planlægning og udførsel af de vedtagne udstukne rammer givet af det nyoprettet Repræsentantskab. Repræsentantskabet består af en valgt Formand og næstformand, som hurtigt kan repræsentere medlemmerne af repræsentantskabet. Medlemmerne består af Jokokan´s instruktører og ét valgt “ikke-instruktør”medlem fra hver Jokokan skole. Dette medlem, samt suppleant vælges på hver skoles generalforsamling.. Bestyrelsen består p.t. af fem medlemmer og Repræsentantskabet af 15.