TaskFight 3 og Jujutsu 3 maj 2026
Af Anna Willumsen
Det slog os som et lyn – eller var det mavepusteren fra træneren, som vi begyndte træningen med? Vi skal lære os selv og hvordan vi reagerer at kende i en presset situation. Man har en plan – til man bliver slået i hovedet… Eller maven.
I Task Fighting (TF) kurserne, TF1 og TF2, lærte vi at stå overfor en modstander i en imiteret kampsituation og forholde os til angreb, åbninger, parader, bevægelse og afstandsbedømmelse i en linje. I TF3 åbnede vi op for en ny dimension – med en 45 graders vinkel – og kom dermed lidt tættere på en kamp i virkeligheden. Tanken bag dette er, at kommer der et tog imod dig, så er det bedre at flytte sig, end at tage imod slaget. Der blev skruet op for tempoet, styrken og intensiteten.
Men adrenalinen var også tilpas høj, takket være slaget i maven fra træneren inden vi begyndte. Jeg kunne mærke det flere dage efter, og vi havde endda skjold på (og ja, der var tag et 2 skjold med til træningen, kun med det formål at vi skulle blive slået i maven lol).
Her lærte jeg, at jeg næste gang skal flytte mig, inden jeg bliver slået i maven af Kjeld-Renshi. I de forhenværende Jujutsu (JJ) kurser, JJ1 og JJ2, lærte vi faldteknikker og kaste teknikker. Nu fik vi sænket tyngdepunktet, men bestemt ikke niveauet, til gulvkamp og låse i JJ3. Derudover øvede vi at mærke og bryde modstanderens balancepunkt i Kumite.
Vi har igennem kurserne lært, at det bedste man kan gøre i en kamp, er ikke at deltage i kampen, eventuelt flygte. Det er den bedste måde at overleve på. Men kommer vi i en situation, hvor vi ikke kan undgå kampen, så skal vi lære at være forberedte – på vores egen reaktion, på vores indstilling og på teknikken.
Vi fik til sidst i kurset en prøve smag på en realistisk kampsituation, hvor vi skulle strangulere hinanden, og prøve at få modstanderen til at tappe ud, eller afholde modstanderen fra at få en til selv at tappe ud, inden tidens udløb. Stemningen var faktisk helt i top, selv efter at have gået i flæsket på hinanden. Her lærte jeg, at slappede man af i bare et splitsekund, så kunne kampen pludselig vende.
Det var en lærerig oplevelse, fed træning, og ikke mindst en fantastisk mulighed for udvikling. Personligt skal jeg nok blive lidt bedre til at være nådesløs, og ikke vise for meget hensyn og holde tilbage overfor min modstander til træning, både for min egen og min træningsmakkers skyld – dette har kurserne belyst.
Med det sagt, er jeg stolt af min indsats, særligt mhp. at øvelserne kunne være lidt grænseoverskridende. En del af Shindenkans motto er, at du kan mere end du tror. Så her til slut er der kun én ting at nævne:
Hvem kan?
Du kan!
For det tror vi på i Shindenkan
