OBC KM 1-4 November 2025
Vær leder af dit eget liv
November 2025 har stået i OBC’ens tegn, og for os, der har været med gennem mange år, ved vi, at OBC peger os mod fremtiden og vores udvikling som mennesker og kampsportsudøvere. November er en smuk årstid i Danmark og viser sig altid i de smukkeste farver, og selv om årstiden går på hæld, skinner solen stadig vores hjerter – og forventningens glæde var ikke til at tage fejl af. For vi glæder os alle sammen enormt til at komme i gang med OBC og undervisning af Kimu Sensei.
Igen i år var der utrolig stor opbakning fra vores medlemmer og jeg kunne mærke det stærke fællesskab som vi har opbygget over de sidste 3 år og der var ingen aldrig tvivl om, at det ville blive en stor succes – og vi blev ikke skuffede.
Hele sæsonen 2025/2026 har budt på energifyldt og inspirerende undervisning med Kimu Sensei, gennemsyret af den røde tråd, der har kendetegnet de seneste års udvikling. Fokus har været klart: kompetenceudvikling, menneskelig udvikling og evnen til at være rollemodel – både for sig selv og for andre. For vi møder mennesker dér, hvor de er, og vi tager dem med på en rejse i en verden af flersporet kampsport.
Kimu Sensei har været Menkyo Kaiden siden 1996 og når du er Menkyo Kaiden, kan du se hele spektret og du ser mennesker med en dybere forståelse – fordi du kender dig selv og kender andre gennem dig selv, du møder andre gennem den forståelse. Fordi du kan se deres niveau, møde du dem dér og ledsage dem på rejsen i både flersporet kampsport, flersporet kampkunst og livet.
I Shindenkan ved vi godt, at fremtiden skabes af vores handlinger – ikke af intentioner eller ord – men af det, vi faktisk gør. Så vi var alle klar fra start til at vise hvem vi og stå ved vores tanker og ord, vores beslutninger og handlinger… Men som altid i Kimu Sensei undervisning bliver vi mødt, hvor vi er, individuelt udfordret og taget med på en rejse.
Kunst er ubegrænset – også kampkunst
Kimu Sensei stillede et enkelt, men dybt spørgsmål: Hvorfor begrænser vi os selv?
Hvorfor forsøger vi at presse alt ned i små bokse, som kun begrænser vores muligheder?
Kunst kan ikke begrænses – og det samme gælder kampkunst. Når vi forsøger at fastholde den i faste rammer, mister vi noget af dens sjæl. Kunst lever i det åbne, det frie og det uforudsigelige. Den opstår i nuet, når vi tør slippe kontrollen og lade kreativiteten flyde.
Kampkunst er levende. Når vi giver plads til intuition, nærvær og bevægelse, lærer vi ikke kun teknik – vi lærer os selv at kende. At forstå, at kunst er ubegrænset, er samtidig en erkendelse af, at vores eget potentiale også er ubegrænset. Det er dér, udviklingen for alvor begynder.
Det var smukt – og stærkt.
Fokus på præcision og kreativitet i træningen
Træn som du kæmper: Vær både kreativ og fuldstændig præcis – i din træning, din indstilling og hele din tilgang.
Præcision i målområder – SB, BB, Kyu og lokaltræning – er afgørende for vores udvikling. Men på OBC blev det tydeligt, at mange af os var fastlåste i teknikker og mønstre, især de målområder, vi kender fra Ken 3. I praksis betød det, at kun få formåede at træde ud af de kendte rammer og udfordre autopiloten.
Da vi skiftede mellem Bokuto, Kotachi, Jo og ubevæbnet træning, blev fastlåsheden endnu tydeligere. Vores vaner styrede os – ikke vores potentiale. Jo-træningen afslørede det første lag, og i ubevæbnet træning stod det klart, hvor meget vi ubevidst begrænser os selv.
Men det blev også tydeligt, hvor meget potentiale vi har. Vi ved, at vi kan bruge alt fra Shiatsu til Iaijutsu – men gør det kun, når vi bliver bedt om det. OBC viste derfor både vores begrænsninger og vores muligheder. Når vi udfordrer vaner og tør bevæge os frit, integrerer vi hele vores læring og udvikler os som udøvere.
Essensen er enkel – Udvikling kræver disciplin i præcision og mod til at træde ud af komfortzonen.
OBC viste os tydeligt, at vi alle kan vokse – hvis vi tager ansvar for vores egen kreativitet og udforsker vores potentiale.
Mennesker forandrer sig ikke – medmindre de bliver tvunget til det
Kimu Sensei satte dagens ramme ved at sige: Mennesker forandrer sig ikke, medmindre de bliver tvunget til det.
Med Europas situation som bagtæppe står vi i dag over for et voksende ansvar – både som nation og som borgere. USA bærer ikke længere den samme globale byrde, og Europa står over for interne forskelle og historiske udfordringer. De nordiske lande står tættere på konflikten i øst end sydeuropæerne – og derfor opleves det ofte, som om alle må klare sig selv, selvom vi formelt er en del af samme fællesskab.
Ledere tøver. Befolkninger bevæger sig mod højre. Det rejser et spørgsmål: Er det en sund udvikling?
Og gælder det ikke også for os som individer – i små og store forhold?
Hvis du vil gøre en forskel for dig selv og andre, starter det med dig selv. Når du tager lederskab for dit eget liv, smitter det af. En positiv spiral begynder – én, der kan brede sig som ringe i vandet.
Mennesket bag
Det er altid mennesket bag handlingen, der skaber den egentlige forskel. Det gælder både i livet, i vores relationer og i træningen – uanset om vi arbejder ubevæbnet eller bevæbnet. Teknikker, principper og våben kan være nok så avancerede, men uden et menneske med klarhed, nærvær og trænet forståelse bliver de blot tomme redskaber uden retning.
Det er menneskets indre kvalitet, der bringer teknikken til live. Det er karakteren, intentionen og den mentale ro, der afgør, hvordan en bevægelse udføres, og hvilken effekt den får. Et våben i hånden gør ingen stærk; det er mennesket, der giver våbnet mening. Et trænet menneske er et våben i sig selv – ikke fordi det bærer et redskab, men fordi det rummer evnen til at handle med mod, præcision og ansvar, også når presset stiger, og situationen kræver mere end blot fysisk kunnen.
At være trænet betyder derfor langt mere end at beherske teknikker. Det betyder at kunne styre sig selv, sine tanker, sin energi og sin reaktion. Det betyder at kunne se klart, når andre bliver usikre, og kunne handle rigtigt, når andre tøver. Det er denne indre kvalitet, der skaber stabilitet, tryghed og styrke – både i træningen og i livet udenfor.
Til syvende og sidst er det mennesket bag handlingen, der er afgørende. Våbnet er sekundært. Teknikken er sekundær. Det er mennesket, der bærer værdien, og mennesket, der skaber forskellen.
60-års jubilæum for Gensei-ryu i Danmark
Kimu Sensei afsluttede træningsdagen med en markering af en særlig milepæl: 2025 er året, hvor det er 60 år siden, SST introducerede Gensei-ryu Karate-do i Danmark. Et stykke dansk kampkunsthistorie, der fortjener at blive fejret. Derfor blev det foreslået – og varmt modtaget – at jubilæet markeres ved Shindenkans Xmas Stævne i 2026.
Efter min mening har de seneste to sæsoner – sammen med den igangværende – været de mest markante og udviklende i Shindenkans historie. Aldrig før har vi oplevet en så konsekvent og tydelig løftning af niveauet, hvor hver sæson har bygget oven på den forrige og endnu en gang hævet standarden for både teknik, forståelse og helhedsudvikling. Det er en progression, der ikke er kommet af sig selv, men som er dybt forankret i den røde tråd, Kimu Sensei gennem årtier har trukket frem og givet form. En tråd, der ikke kun binder træningen sammen, men som rækker helt tilbage til det mere end 1000 år gamle system Yakami Shinsei-Ryu Taijutsu & Karate-do – et system, der stadig lever, udvikler sig og viser sin relevans i dag.
Det særlige er, at denne udvikling ikke kun ses i teknikker og præstationer, men i mennesker. Vi er blevet skarpere, mere afklarede, mere målrettede – og ikke mindst mere bevidste om vores ansvar som udøvere, rollemodeller og medmennesker. Den kompetencespiral, vi har været igennem siden 2022, er ikke bare opadgående; den har accelereret, og vi står nu et sted, hvor Shindenkan som helhed fremstår stærkere, mere fokuseret og mere sammenhængende end nogensinde før.
Jeg er stolt af at være en del af Shindenkan – stolt af den udvikling vi hver især og samlet har gennemgået, og stolt af at være med på en rejse, der fortsat peger fremad med lige dele tradition, styrke og fornyelse.
