OBC KM1-2 November 2025
Af Jesper Hjorth, 55 år, 3.kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (det flersporede kampsportssystem), 2.kyu, Bujutsu Kodosokukai Jikitai Karate-do (Oprindelig gl. Original Okinawa Karate-do), 2.kyu, Bujutsu Kodosokukai sports karate-do (Gensei-ryu arven fra 1965 og sammenlignelig grad til Shotokan, Goju-ryu, Taekwondo, Judo, Jujutsu, Kendo osv.), Formand Jokokan Ballerup Karateskole.
Sjældent har jeg været så udmattet og dog fuld af energi!
Sjældent har jeg været så udmattet og dog fuld af energi som efter dette fantastiske kursus, der var udfordrende både fysisk og psykisk. Inden kurset blev vi bedt om at fremsende minimum tre spørgsmål, og disse skulle vise sig at være vigtige for dagens forløb.
Dagen startede med en introduktion til programmet, og gradvist fremkom omridset af en rød tråd, udledt af de tilsendte spørgsmål: Hvordan man selv kan påvirke den retning, man bevæger sig, og hvordan ens til- og fravalg fører én i bestemte retninger. Dermed fremstod min opfattelse af dagens røde tråd som værende: ”Man træffer et valg, og med det valg følger en konsekvens.”
Programmet startede med opvarmning i form af Kata-Fit 1S, hvor de højere graduerede assisterede med at vise korrekt udførelse, give forklaringer, rettelser og enkelte ”fælder” 😉. En god start på dagen, med en vigtig læring: Man kan kun gøre sit bedste. Det betød, at der var plads til, at de som stadig var ved at lære Kata-Fit kunne få ro til at lære, mens de mere erfarne udøvere fik mulighed for at blive korrigeret og afhjulpet for eventuelle uvaner, der havde sneget sig ind. Det gav mulighed for fordybelse og for at mærke og reflektere over, hvilke muskler og stræk hver øvelse var tiltænkt. En både fysisk og mental træning, som gav indsigt i balance og centrering af kroppen.
Netop denne balance og centrering blev videreført til de efterfølgende aktiviteter. Både i Jujutsu 1 og ikke mindst i Jujutsu 2, hvor flere udøvere fik lov at prøve grænser – efter en påmindelse om, at der altid er en konsekvens. Man skal derfor være afklaret og resolut, når man først går i nærkamp i Jujutsu. En god læring for alle, der var klar til at teste deres grænser.
Efter nogle intense timer, hvor både fysiske og mentale grænser blev udfordret, og hvor den røde tråd løb igennem både øvelser og svarene på de mange spørgsmål, var der tydeligvis brug for en pause. Og hvilken bedre måde end langsomt at blive ført ind i meditation? Det var behageligt at ligge på ryggen, mens tankerne blev givet fri, og kroppen fik lov at slappe af. Personligt var oplevelsen befriende, da min rygsøjle ”poppede” som resultat af fuldstændig afslapning.
Herefter tog vi fat på våbentræningen. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har haft problemer med at centrere Ken eller Kotachi over hovedet – men i overensstemmelse med dagens røde tråd var en enkelt illustration nok til, at jeg forstod, hvor enkelt det egentlig er at føre Kotachi korrekt centreret. Tænk hvis jeg ikke havde deltaget i netop dette kursus; så havde jeg måske aldrig knækket den nød. Som altid afslører våbentræning straks ens balance og centrering, hvilket jeg synes er superfedt. Dagsformen afsløres øjeblikkeligt.
Efter frokost fortsatte dagens program KM-2
Vi startede med Taichi, hvor den røde tråd omkring balance blev videreført. De langsomme bevægelser kræver – ud over balance – forståelse for vægtforskydning, som munder ud i kropskontrol. En øvelse, der udefra ser enkel ud, men som for udøverne er krævende og kræver styrke.
Dagen igennem blev niveauet løftet, og da vi tog fat på Kenjutsu og Kotachi, blev især centrering et omdrejningspunkt. Kunne vi ”ramme” centeret på vores modstander, og hvis ja, mødtes vores våben så korrekt i luften? Dagens fokus og træning resulterede i, at flere udøvere havde succes med netop centreringen – og succesen blev markeret af det karakteristiske ”klik”.
Som afslutning på dagen blev vi inddelt i mindre grupper for at diskutere og reflektere over de mange gode og dybe spørgsmål, der var blevet stillet inden kurset. Dialogen gik flittigt, og der var mange gode vinkler og refleksioner. Som afrunding gav Kimu-Sensei sine input og refleksioner på de emner, grupperne havde vendt.
Som jeg begyndte med at skrive, var det en af de mest udmattende og samtidig energifyldte dage, jeg har haft i lang tid. Jeg oplevede både udmattelse og følelsen af at være helt tømt for energi – samtidig med at være fyldt med energi. En energi, som fortsatte i dagene efter. Det var en helt utrolig, fantastisk dag.
