Gradueringsartikel Sommer 2025
Hvorfor skriver vi artikler og publicerer dem på hjemmesiden?
Sådan (ca.) lød et af Ryugi (teori) spørgsmålene til årets graduanter in spe. Når man skal til graduering til brunt eller sort bælte, så er der en række stoptests der skal bestås. Dels skal man bestå 2 fysiske stoptests som består af hhv. en KataFIT og en konditionstest. Dette for at sikre, at man er i god fysisk form til den øvrige graduering. Så er der selvfølgelig en Ryuha (pensum) test, hvor man viser at man behersker pensum til den givne grad, men så er der altså også en teoritest.
Teoritesten har traditionelt været 20 spørgsmål på 20 minutter bestående af paratviden i pensumhåndbogen. I år udgjorde paratviden i pensumhåndbogen kun 40 % af testen, de resterende 60 % bestod i viden fra hjemmesiden – www.jokokan.com. De 40 % fra pensumhåndbogen er fx. at kunne huske Shindenkans værdier og læringsprincipper, samt kende betydningen af ord som – ”Shindenkan” (den ægte og essentielle budo undervisning med plads til alle) og ”Shinsei-ryu” (den der bærer den ægte og forenede vilje i hjertet til den oprindelige budo vej). Og hvorfor skal man så kunne det? De højere bæltegrader skal fungere som rollemodeller og er ofte instruktører, og derfor skal de selvfølgelig kunne svare på spørgsmål fra nye medlemmer. Og når man starter til karate, så vil mange gerne vide hvad de ukendte ord egentligt betyder. Desuden skal man kunne forklare hvordan organisationen fungerer demokratisk set og om de kompetencer der har rødder mere end 1000 år tilbage i tiden, og det er detaljeret beskrevet på hjemmesiden.
Og hvorfor skriver vi så artikler til hjemmesiden? I skolen, på arbejdet eller i samfundet, er viden og indsigt generelt lig magt og derfor kan man opleve at viden bliver tilbageholdt og forbeholdt nogle få. Men er det sådan vi ønsker det skal være? Nej, udover at ens grad forpligter til videreformidling, så har vi også alle interesse i at erfaringer videregives, så andre kan inspireres af dem. På den måde har jeg selv haft meget stor glæde og gavn af at læse andres artikler, og at en masse viden er frit tilgængeligt på hjemmesiden.
Så hvordan har min graduering til 1. Dan Sr. været?
I de år jeg har trænet i Shindenkan så er det meget få jeg har set gå videre efter at have opnået det første sorte bælte. Alle rækker altid hånden i vejret når der bliver spurgt om de ønsker det sorte bælte og det er altid det første spørgsmål man får af andre ”Hvilket bælte har du så?” Har man det sorte bælte, så er der ikke rigtig flere spørgsmål. Der er måske ikke rigtig mere? Men jeg vil gerne mere. Og derfor har jeg været fokuseret på at jeg ville gå direkte videre til 1. Dan Sr., om muligt. Og det har så heldigvis været muligt.
De fysiske krav, som umiddelbart er de første stopklodser, har været omtrent de samme i år, og jeg begyndte sæsonen med at være på det fysiske niveau som jeg ca. skulle ende ud med. Har det så været en god plan? Ikke ubetinget. Min hypotese var at det var bedre at holde formen end at lade den gå ned og så skulle kæmpe sig op igen. For jeg synes generelt at det er benhårdt at kæmpe mig i form. Men det slider også på kroppen at holde formen meget høj igennem længere tid. Og for mit vedkommende har det nu været de sidste 3 år med graduering. Så det betød at min form pludseligt blev svær at holde lige før gradueringen, selvom jeg trænede som jeg plejer. Så læringen er, at jeg nok skal starte lavere ud og så forsøge at peake tættere på gradueringen.
Så har pensummet selvfølgelig været større, men det meste noget jeg kendte i forvejen. Heldigvis. For vores pensum er generelt stort og det kan være svært at nå både at vedligeholde og lære nyt pensum. Og så er pensum ikke bare pensum. Altså man kan godt synes man kan Kata Ten-i og derfor ikke behøver bruge mere tid på den men hellere vil lære noget nyt, men har man deltaget i SB-BB træningen, så ved man at der er MEGET mere i Kataen end man umiddelbart tror. Og det gælder ALT i vores pensum. Delelementer folder sig hele tiden ud og bliver til noget andet og mere end de var før. Med større forståelse og en rød tråd igennem pensum, foldes lag efter lag ud for os. Og det er en super spændende rejse at være på. En rejse og udvikling som jeg rigtig gerne vil fortsætte.
Så hvordan har jeg udviklet mig i år?
Jeg har kunnet nikke genkendende til meget af det som er blevet sagt i undervisningen på SB-BB holdet. Det er faldet rigtig godt ind i den måde jeg opfatter verden, mig selv og træningen på, og jeg har fundet stor glæde i netop denne genkendelse og sammenhæng. For så bliver livet en helhed fremfor kasseopdelt. At kunne se formål er ret essentielt for mig, men jeg er også helt indstillet på at formålet måske ikke afslører sig for mig med det samme, at det er en proces, som både tager tid, kræver tillid til underviseren og ydmyghed for opgaven.
En konkret ting jeg er blevet mere bevidst om i løbet af året er min kontakt med kroppen. Jeg mærker ikke kroppen medmindre den råber meget højt, så mere fintføling og det at være fysisk opmærksom på mig selv må jeg arbejde på. Jeg er mest i hovedet, altså overtænker tingene, hvorved det jeg laver bliver meget kontrolleret og kasseopdelt, og nogle gange derfor enormt dårligt. Jo mere en helhed jeg har kunnet være, des bedre er det gået for mig. Men jeg har svært ved at finde en passende balance. Hvis jeg ikke deler tingene op i enkelte dele, hvordan skal jeg så kunne arbejde med delene? Og hvis jeg hele tiden arbejder med en enkelt ting ad gangen, hvordan skal det så nogensinde blive til en enhed?
Et arbejdspunkt for mig har været at gå fra tanke til ord til handling. Det er jo lidt en risikabel proces. Tanker er (måske) toldfrie, mens handlinger har direkte konsekvenser. Så tør jeg tage en større risiko? For at fejle måske, men også for at lykkes. Det er en kontinuerlig proces, som jeg langt fra er færdig med. Men på nogle punkter er det realiseret. Rent privat er jeg gået ned i tid på mit arbejde for at have mere overskud til at kunne træne, tage mig af min familie og mig selv, og have tid til studier, som inspirerer mig. Og for nogle år siden sagde jeg til min teori-makker at jeg gik efter 1. Dan Sr. graden. Det er nu realiseret. Fra ord til handling.
Og så har det bare været en god graduering for alle dem fra SB-BB holdet der kom igennem nåleøjet. Alle opnåede usædvanlige resultater, som de har kæmpet for og med fokuseret og stålfast vilje målrettet er gået efter. Det viser niveauet er steget, en hel del. Tillykke til alle med de meget flotte gradueringer og tak for undervisning, hjælp og støtte på vejen fra vores fantastiske trænere.
