Et år er gået og Vi er nu i år 2021 og kan
se tilbage på et foreningsmæssigt hårdt år 2020 for
organisationen, som var præget af Coronapandemien med nedlukning
12. marts og frem til udendørstræningen i maj/juni, med
indendørs bokstræning fra august og frem til oktober og igen med
yderligere restriktioner i november og tidlig nedlukning i
december! Et turbulent år med planlægning, replanlægning og
atter replanlægning.
Et år med en pandemi der har gjort det
stort set umuligt at køre effektive hverve kampagner, at afholde
åbent hus arrangementer for nye eller kommende medlemmer eller
lave opvisninger. En pandemi der har gjort det stort set umuligt
at planlægge og gennemføre kompetence aktiviteter for vores
medlemmer eller for os som ledelsesteam at leve op til målene i
Shindenkans GF-Strat23 plan.
Et år hvor vi også fandt nye måder at dyrke
vores fællesskab gennem boksstyrede træninger, med kæmpe fokus
på medlemmernes sikkerhed og overholdelse af alle
conarestriktioner – til en hver tid.
Men hvor står vi så nu? For det må siges at
have været endnu et meget begivenhedsrigt år i Shindenkan
Danmarks historie og endnu engang har det været fantastisk og
meget positivt at se hvordan alle medlemsskolerne og medlemmer
har stået sammen for at værne om og fastholde fællesskabet i
Shindenkan.
Vi har nu også været lukket ned med
restriktioner i de 2 første måneder af 2021, og det har givet et
resultat der gør at smittetallene ser ud til at falde.
Vaccinationen er i fuld gang og at det kan være at samfundet
åbner op for skoler, forretninger, firmaer mv., men vi ved ikke
præcist hvornår der bliver åbnet op for foreningslivet igen,
således at vi igen kan indtage vores dojoer, og igen skabe
supergod træning for os alle.
I Shindenkan Danmarks ledelse har vi mødtes virtuelt og talt
sammen hver dag i hele perioden, for at gøre det bedste for
Shindenkan Danmark og for konstant at evaluere og bliver bedre,
og for konstant være så meget på forkant af situationen som vi
overhovedet har kunnet. Vi har haft et fantastisk samarbejde og
fokus – sammen med Honbus chefinstruktør, som er den der har
lagt strategien og udviklet koncepterne som vi har kunnet bruge
nationalt for alle og lokalt på tværs af skolerne sammen med
Jer.
Vi lytter konstant til Jer som medlemmer og
prøver hele tiden at tænke ud af boksen – er der noget vi kan
gøre, skabe eller sige for at forbedre situationen – kan vi gøre
det bedre end sidst.
Den mentale sundhed er det dit vigtigste i
vores samfund lige nu og det gælder også for os! Vi skal altid
spørge os selv om hvad vi kan gøre og som rollemodeller kan vi
være det gode eksempel for motivation, for at række ud til
hinanden og for at stå fast på et sammenhold – der danner
fundamentet for udvikling af os selv som mennesker og måske et
fundament for venskaber for livet.
Der skal så lidt til – men det betyder så
meget for os at der bliver rakt ud.
For som alle mennesker har vi brug for at
støtte os til hinanden, vi har brug for at samle os, at tage den
mentale sundhed tilbage, at lade den mentale sundhed kommer os
til gode, vi har brug for værktøjerne som Shindenkan giver os –
vi har brug for at stå sammen, for vi kan meget mere end vi selv
og andre påbyder os!
Som forbundsformand for Shindenkan Danmark
er jeg meget stolt over alle de initiativer vi har taget og den
opbakning som vi har fået af vores medlemmer.
Shindenkan - Flersporet Kampsport
I Shindenkan træner vi det flersporede
kampsportssystem Yakami Shinsei-Ryu Karate-do og når jeg ser
tilbage på os over det sidste år, har vi – igennem Honbu-dojos
Chefinstruktør – igen vist at vi er flersporede på alle måder –
og at vi i sandhed tror på, at der er noget der er større end os
selv. Det er også det som Shindenkans værdisæt tilbyder os.
Det er derfor med stolthed, men også med
blandede følelser, at jeg ser tilbage på året, der er gået og
skriver ”State of the nation”, som jo altid er afrundingen af
året og giver temperaturen på vores Shindenkan – og resultatet
af den indsats og energi som vi alle gør frivilligt og ulønnet.
En flersporet opgørelse af året der er
gået, viser også at på trods af en kæmpe indsats og et meget
positivt resultat fra de tilbagemeldinger vi har fået undervejs,
så har Shindenkan Danmark lidt en medlemsnedgang og en økonomisk
tilstand der helt klart viser at vi skal arbejde meget for at
komme op på hesten igen – når samfundet åbner. Det gode ved det
er at vi er 100 % klar til opgaven! Vi kan stå distancen –
sammen😊
Jeg tør slet ikke tænke på hvor vi ville
have været, hvis ikke vi havde gennemført alle de flersporede
aktiviteter som vi har.
Og Jeg er stolt af det vi har gjort – af
alle vores initiativer og den modtagelse det har fået. Og vi
ville gøre det igen og igen. Vi har været i gang fra dag 0 og vi
har skabt og udført initiativer på tværs af skoler. Vi kører
selvfølgelig flersporet for det er dem vi er.
Opgørelsen af medlemmer
Hvert år skal alle frivillige og
demokratiske foreninger under folkeoplysningsloven i Danmark
opgøre deres medlemstal for det forgange år og dette gør sig
også gældende for alle medlemsskolerne i Shindenkan Danmark –
dette skal altid ske senest 31.1.20xx.
Derfor er Shindenkan Danmarks samlede
opgørelse af medlemstal også tilpasset alle lokal foreningernes
medlemsopgørelse og kører efter den samme nationale model og
stemmer overens med medlemstal.dk.
Opgørelsen af 2020 er ingen undtagelse.
Status over medlemmer
Status i uge 6 år 2021 viser at Shindenkan
Danmark har tabt medlemmer under Corona pandemien! Efter
opgørelsen af alle medlemsskoler i forbindelse med de årlige
opdateringer til medlemstal.dk står det klart at Shindenkan
Danmark har oplevet en medlemstilbagegang på 21 %.
Set gennem mine øjne, som forbunds formands
er dette er langt fra tilfredsstillende! – Men i høj grad
forventet efter en sæson hvor det stort set har været umuligt at
skabe et grundlag for at hverve nye medlemmer. Shindenkan
Danmark er medlemsmæssigt på niveau med 2011.
I Shindenkan Danmarks ledelse er vi 100%
enige i at dette er resultatet af Corona pandemien, hvor vi i
andet halvår af 2019 og de første 2 måneder af 2020 havde det
bedste medlemsindtag i flere år! Så kom nedlukningen 13. marts
2020 og på trods af alle vores fantastiske initiativer, har vi
siden da kun været i stand til at hverve nye medlemmer måske en
femtedel sæson og dette under forhold der har været Corona
restriktive.

Oversigt over medlems antal siden 2009 og frem til 06.02.2021
Nu er vi i slutningen af februar 2021 - vi har
gjort alt hvad vi har kunnet og den endelige medlemsopgørelse
betyder at Shindenkan har et meget stort nettotab i sæson 2019-2020
og i første halvår af sæson 2020-2021, og det er nu en realitet at
det er forsat ind i andet halvår af sæson 2020-2021– det er rigtig
meget for en organisation som Shindenkan Danmark!
Men vi ved også at det ikke er overstået endnu, for
det kan være at de frivillige foreninger forbliver nedlukkede helt til
efter påsken. Vi er i gang med at forberede os bedst muligt, men først
når vi kender den danske regerings præcise åbningsplanerne for de
frivillige foreninger – kan vi igangsætte vores planer
😊
Økonomi
Corona Pandemien har også været en kæp i hjulet for
Shindenkan Danmarks økonomi og det har ikke gjort det nemmere. Det har
været endnu et år hvor forbundet ikke har været i stand til selv at
skabe den nødvendige økonomi, der er brug for – en økonomi der også er
brug for under en Corona Pandemi! Derfor er driften igen dækket af flere
frivillige private investeringssponsorater samt Honbu investeringer og
andre mindre prioriteter.
Vi har flyttet og aflyst aktiviteter igen og igen
over hele sæsonen med stort økonomisk tab som følge! Og som tidligere
understreget har Shindenkan ikke noget kreditkort med
transaktionssikring hvilket betyder at vi ikke har nogen form for
indsigelsesret og dermed ingen refunderingsret på de investeringer der
er gennemført.
For hver gang vi flytter eller aflyser laves der en
contingency plan – for at sikre gennemførelsen af aktiviteterne i den
vedtagne strategiplan! Det vil igen sige at vi for hver gang vi laver
dette er nødt til at lave en ny økonomisk sikkerhed til kunne gennemføre
de flyttede aktiviteter og som tidligere understreget så finansieres
aktiviteterne oftest gennem private godkendte udlæg, som så
efterfølgende refunderes efter validering og kontrol lokalt eller
nationalt af de respektive demokratisk valgte ledelser og udvalg.
Alt dette giver en enorm masse ekstraarbejde til
ledelsen og det medfører økonomiske tab, for det er bestemt ikke alle
refunderinger der kan lade sig gøre med samme – langt fra.
Udfordringen er stadig at systemet er bagudrettet
og vi i Shindenkan selvfølgelig altid søger at opnå de bedste forhold og
rabatter. Det betyder at forudbetalinger og køb sker i god tid med
rettidig omhu. Dette var også tilfældet for sæson 2019-2020 som var den
sæson hvor alle de udlæg der blev vedtaget af generalforsamlingen i
2015/2016 og gennemført, endelig skulle balancere!
I Danmark er det kun de store idrætsorganisationer
med lønnede medarbejdere som kan få dette, og da alt i Shindenkan er
frivillig og ulønnet, har vi kun et Debetkort – ligesom 99 % af alle
andre idrætsforeningerne i Danmark! Dette er uanset om Shindenkan er
store indenfor Kampsport.
Men som vi alle ved er kampsport i Danmark en
mindre og mere spredt idrætsgren end f.eks. fodbold, håndbold,
badminton, tennis, golf og så videre.
I Shindenkan Danmark kender vi endnu ikke den fulde
effekt af det forgangne Corona år men afventer resultatet af alle
puljeansøgninger som bliver opgjort i andet kvartal af 2021 og derfor
ligger klar til de lokale som nationale generalforsamlinger. Men det
skal understreges at vi har gjort hvad vi har kunnet på lige fod med de
andre foreninger og søgt i alle de mulige støtte puljer for 2020 og hvad
der har været muligt, indtil nu i 2021 – men det forsætter helt ind i
andet kvartal 2021.
Shindenkans manglende økonomi betyder forsat også
at andre revolutionerende internationale prestigeprojekter som POMW og
SHIELD KISS, som er finansielt omkostningstunge, ikke mere finder sted,
- med mindre finansieringen ER sikret på forhånd.
Shindenkans bestyrelse har som formål at skabe en
større økonomi. Men vi skal kravle før vi kan gå og vi arbejder forsat
på at skabe et mere sikkert økonomisk fundament for fremtiden. Vi vil gå
anderledes til værks i den kommende sæson og har lavet en række
realistiske delmål som skal være fundamentet for de kommende år.
Netop fordi vores forventede finansiering ikke har
været stor nok, er vi i høj grad afhængige af sponsorater. Vi har været
så heldige at modtage et mindre sponsorat i forbindelse med vores
POMW-afvikling og det er vi MEGET taknemmelige for, men sponsorater
kommer altid med en binding og det gør vi ikke kan planlægge store
projekter – fordi sponsorater er et meget usikkert grundlag.
Vi er dog ikke den eneste sportsorganisation som
har oplevet dette. Der er derfor pt. igen er lavet endnu en aftale med
hovedkreditor. Det er ikke noget vi er stolte over, men vi har ikke
andre muligheder. Den kritiske situation er ens for alle
sportsforeninger i Danmark med frivilligt og ulønnet foreningsarbejde
til gavn for samfundet og alle medlemmerne. Det har været, og er en hård
tid, og det bliver også et hårdt arbejde i fremtiden. Men SAMMEN kan vi
gøre det og SAMMEN kan vi komme i mål med GF-Strat23.
Nationale generalforsamlinger.
De nationale generalforsamlinger ligger altid efter
gennemførelsen af alle lokale Shindenkan foreningers årlige
generalforsamlinger i maj, så de nationale generalforsamlinger for hhv.
Shindenkan Danmark forbundet og Shindenkan Honbu (JHLE), kan afvikles
med input og valg af delegerede fra lokalskolerne, således at det
arbejde og den viden der har været, i den gamle sæson kan lægge
grundstenene til den nye sæson. Vi er stolte af, at alle lokale som
nationale generalforsamlinger blev afholdt til tiden, som dermed blev en
sejr for demokratiet og normaliteten i Shindenkan.
Dette kunne lade sig gøre fordi alle medlemmer i
repræsentantskabet var ude og indsamle fuldmagter i de respektive lokale
foreninger – således at alle generalforsamlingernes formalia kunne
overholdes. Vi gennemførte alle generalforsamlinger fuldkommen efter
regler og retningslinjer, budgetterne blev vedtaget og alle planer kan
og vil blive effektueret / realiseret i 2021 / 2022.
Det er absolut afgørende for en kampsports
organisation som Shindenkan Danmark, at demokratiet bliver overholdt, og
på trods af udfordringerne ved forsamlingsforbuddet, lykkedes det
fantastisk godt at gennemføre både alle lokale og nationale
generalforsamlinger 2020 på bedste demokratiske vis. Dette var
demokratiet i sit bedste budskab, som blev udmøntet gennem lokale
afstemninger og efterfølgende indsamlinger af proxyer til de nationale
generalforsamlinger, således at de lokale delegerede kunne understøtte
fællesskabet på bedste demokratiske manér, - og samtidig overholde den
til enhver tid gældende Corona lovgivning.
Demokratiet i Shindenkan Danmark og
medlemsskolernes opbakningen til opretholdelse af demokratiet gør, at vi
er en meget harmonisk og veldrevet organisation – hvor samarbejdet er i
fokus.
Vi ved, at vi i år vil være i stand til at
gennemføre de nationale generalforsamlinger som planlagt ultimo juni
2021 jf. officielle kalender. Vi gjorde det i det svære Corona år 2020,
så selvfølgelig kan alt lade sig gøre igen i 2021!
Derfor opfordre vi hermed alle medlemsskoler til at
indsamle proxyer fra alle medlemmerne, således at de demokratisk valgte
ledere og repræsentanter kan repræsentere medlemsskolerne ved de årlige
generalforsamlinger i 2021, som består af såvel Shindenkan Danmark
forbundet og repræsentantskabet – som udgør den politiske og
demokratiske forening og af Shindenkan Honbu-dojo - der repræsenterer
det 1000 år gamle kompetencesystem.
Shindenkan Honbu-dojo består som bekendt af Jokokan
Honbu-dojo & SDCC - Shindenkan Udviklings & Kompetencecenter (hhv. JHLe
og SDCC).
Strat23 var ellers godt i gang.
På trods af at Corona Pandemien har sat en stor kæp
i hjulet på Strat23 er denne uændret og OBC er en vigtig del af Strat23
fordi OBC er med til at sikre essensen af Yakami Shinsei-Ryu er intakt.
Essensen betyder at Yamana-Itotani Sensei KUN skal rette ét sted,
hvorefter rettelsen spreder sig som ringe i vandet i resten af
Shindenkan
😊
Derfor er OBC afgørende for Shindenkan Danmarks fremtid og for
resultatet af Strat 23, ikke kun for kompetenceniveauet men i lige så
høj grad for den nuværende og kommende generation af Shindenkan
medlemmer – for der er plads til alle, eliten som motionisten.
På sigt vil OBC og NKT sikre et stigende
kompetenceniveau i Shindenkan og hver årlig OBC vil være på lidt højere
niveau. Målet er mindst ét helt bælte per tredje år for sort- og senior
brunbælter.
Vigtigt: Det er stadig vigtigt alle
medlemmer kan se at der er en grænse for hvor lang tid du kan være væk!
Og så stadig væk kunne genoptage din udvikling på samme punkt som du har
sluppet den! Her er et par eksempler: En 2. Kyu fra 2017/2018 modsvarer
i dag til en 4. Kyu. En 1. Dan fra 2016/2017 modsvarer i dag en 2. Kyu i
kompetenceniveau.
HUSK: OBC kan sikre både kompetenceniveauet
og hvis uheldet er ude og du bliver længerevarende skadet eller syg,
eller hvis du bliver udfordret på din livscyklus med skilsmisse eller
dødsfald eller hvis du tager en karrieremæssig udfordring som
udstationering eller hvis du blot har brug for pause.
Det kan du gøre i op til ét år. Men det er stadig
vores anbefaling du ikke er væk i mere end et år fra din
årscertificering. Og skulle du alligevel vælge dette, understøtter OBC
støttestrukturen, at du kan komme tilbage på kompetenceniveau efter
pensumhåndbogen gældende for alle, men så tager det bare lidt mere eller
noget mere end ét år. Det betyder også at du kan træne i rigtig mange
år, - og gerne velkommen igennem hele livet i Shindenkan. Det er der
rigtig mange som allerede gør – nu blot i flere generationer.
Lederudvikling: I en flersporet kampsports
organisation som Shindenkan Danmark er lederudvikling og
kompetenceudvikling et must – det er afgørende! På grund af Corona
Pandemien har Shindenkan Danmarks normale 24-7 face-to-face lederudvikling været sat på hold i
næsten et år og det kan mærkes alle steder. Men det er selvfølgelig også
vores pligt, som Chefinstruktører og instruktører, at gå forrest når vi
er i en Corona Pandemi og vise at vi er sande rolle modeller der kan se
ud over vores egne næsetipper, at vi kan række ud og holde fast i det vi
har skabt sammen – at vi tror på noget der er større end os selv.
Husk på, at vi – de demokratisk valgte ledere og
chefinstruktører, står i nøjagtig samme situation som alle andre. Vi har
familier og et arbejde at passe, vi savner vores venner, kammerater og
Shindenkanere. Men hvis vi ikke gør ALT for at være rollemodeller for
andre, hjælpe og støtte andre, så slukkes lyset og håbet hos mange af
vores nærmeste. Som ikke kun omfatter vores familie og venner, men
absolut også hvor vi som ildsjæle tror på noget større og højere –
Shindenkan siden 1967.
Flersporet sandhed: Jeg vil gerne citere
Honbus Chefinstruktør, som igen og igen understreger vigtigheden af
dette over for os Instruktører
😊:
”Coronatiden tilbyder os ALLE et enestående tidsrum – én gang i
livet, en unik tid og mulighed.
En
tid hvor man ikke kan flygte fra virkeligheden uden alvorlige
konsekvenser, en test på om DU uselvisk kan hjælpe din næste og
andre mennesker i nød, og ALLE HANDLINGER kommer fra dig selv og
det menneske du ønsker at være og skabe”.
”Det er realtime kriseledelse træning så det batter! Og det kan
ikke ske optimalt uden at du udvikler dig selv, mod dit bedste
potentiale – DIG SELV”!
|
Dette er direkte citat fra Honbus Chefinstruktør og
det har han jo 100 % ret i!
Det er lige så vigtigt at fastslå at lige som alt
andet har dette også en pris, såvel økonomisk som menneskeligt. Honbus
chefinstruktør har gjort et kæmpe arbejde for at planlægge, støtte og
hjælpe os chefinstruktører med at løfte opgaverne og være konstante i
vores indsats for at holde os selv og Shindenkan Danmarks faner højt.
For der skal motivation til og vi har brug for den konstante kraft som
kommer fra vores Sensei, vi har brug for at der bliver rakt ud til os,
vi har brug for samarbejdet, samtalerne, møderne og ja, ikke mindst
træningen for at fastholde, vedligeholde og udvikle os selv.
Selvom der er kommet delvis støtte via de nationale
Corona puljer, som vi er meget taknemmelige for, har organisationen lidt
et stort økonomisk tab på aktiviteter og lederudvikling, som efter
replanlægning på replanlægning og efter aflysning på aflysning har
adskillige tabte udlæg og omkostninger, som vi ikke har mulighed for at
rette op igen indenfor Strat23.
For leder- og kompetenceudvikling betyder Corona
Pandemien, at alle ledere i Shindenkan Danmark, uselvisk har måtte
tilsidesætte deres egne behov og egen udvikling, for at tilgodese
fællesskabet og gøre det bedste for os alle – og vi har gjort vores
pligt, KÆMPET og beholdt øjnene på bolden og det gør vi stadigvæk
😊
Men som organisation skal vi også holde øjet på
kompetence bolden, på lederudviklingen – for det er her Shindenkan
Danmark adskiller sig. Hvis toppen ikke udvikler sig, så nedsættes
udviklingen for alle. Så nu skal vi se fremad på lederudviklingen igen
og forsøge at indhente det tabte – fordi uden højere kompetencer på
Chefinstruktør niveau kommer vi ikke i mål med Strat23!
Shindenkans Aktiviteter
Efter et år med planlægning, replanlægning på
replanlægning, håber vi meget på at 2021 kan give et stabilt afsæt på
afviklingen af Shindenkans aktiviteter.
Alle de nationale aktiviteter i Shindenkan bliver
udbudt af Shindenkan kompetencecenter Honbu-dojo, som både skaber
indholdet og sørger for al planlægning, har kompetencen, skaffer
instruktørerne og sikrer gennemførelsen. Det har den fordel, at der
sikres samme minimums kompetenceniveau for alle lokale som nationale
medlemsforeninger, efter den fælles pensumhåndbog. Shindenkan forbundet
sørger for det værdibaserede fællesskab, effektiv fællestruktur og
optimale fællesprocesser, støttefunktioner til aktiviteter og rammerne i
form af lokaler, opstilling og oprydning. Dette samarbejde fungerer
perfekt for alle medlemmer af Shindenkan Danmark.
Aktiviteterne for den nye sæson bliver altid
planlagt efter de behov Shindenkan organisationen har samt antallet af
potentielle deltagere pr. aktivitet, og denne plan bliver præsenteret
for forbundet på Shindenkans årlige generalforsamlinger og vedtaget
gennem afstemning. Shindenkans aktivitetskalender er opdateret med det
vi kan frem til sommer og vil løbende blive opdateret for næste sæson.
Kalenderen: Igen i år opfordrer Jeg alle
medlemmer, instruktører, lokalbestyrelse og forældre til at holde øje
med Shindenkans kalender for det er her alle de vigtige datoer for de
nationale aktiviteter bliver offentliggjort. Aktiviteterne er
tilgængelige på Shindenkans kalender fra primo juni hvert år – så husk
altid at se på Shindenkans kalender i slutningen af juni
😊
Kalenderen er en google kalender og i vores moderne
verden med smartphones kan du abonnere på Shindenkans kalender – således
at du hele tiden er opdateret.
Spændende Tiltag i Honbu Dojo.
Det er stadig planen at Shindenkan Honbu Dojo
Lejre, i de kommende sæsoner, vil planlægge afholdelsen af ”The Viking
Samurai” – et stigende antal fælles arrangementer i Lejre for at trække
en historisk linje mellem de danske vikinger og de Japanske
samuraikrigere. Vært for disse historiske arrangementer er Jokokan
Honbu-dojo og der blev derfor fremsat forslag om at forenings navn
fremadrettet er Shindenkan Honbu-dojo + bynavn Lejre – Forslaget blev
enstemmigt vedtaget og det bliver helt vildt spændende
😊.
Fokus for Shindenkan Danmarks formandskab i de næste 2 år
Kan vi flytte os og vores opfattelse, kan vi lære
noget i Shindenkan Danmarks ledelse af Corona Pandemien og de
initiativer som vi har gennemført? – Svaret er Ja, det kan vi! Vi kan
lære MEGET af de flersporede initiativer vi har gennemført i gennem det
sidste år, og vi kan omsætte det til en ny måde at gå til vores opgaver
på, en flersporet tilgang og det er selvfølgelig det vi skal. Men
opgaven og fokus er ikke ændret, men det har været svært at gøre en
kæmpe forskel på væksten under en Corona pandemi..
Opgaven er stadig at bringe Shindenkan Danmark
tilbage på sporet og det bliver formandskabet og forbundsbestyrelsens
fornemmeste opgave at skabe nye veje og muligheder for vækst og
samarbejde på tværs af medlemsskolerne i de kommende 2 sæsoner.
Så vi sammen kan tiltrække flere nye Shindenkanere,
så vi sammen kan fastholde nuværende Shindenkanere og så vi sammen kan
tilføre ny energi til den positive indstilling alle medlemmer af
Shindenkan har, til at yde sit bedste for kompetencefastholdelse og
udvikling.
Sæson 2021-2022 bliver fantastisk – for vi står
overfor et gennembrud, en ny begyndelse, en solopgang – skyfri blå
himmel og efter Corona. En flersporet sæson vigtigere end nogen sinde!
Vi skal satse på økonomisk vækst, investering i
kompetenceudvikling og lederudvikling på alle niveauer – fordi uden mad
og drikke duer helten ikke, eller sagt med andre ord: Hvis ikke
kompetencen øges så udvandes systemet! Hvis ikke lederne udvikler sig,
så udvikler medlemmerne sig heller ikke og så udvandes foreningerne.
Så vejen ligger klar lige foran os
😊

For er Livet i virkeligheden ikke Positivt?
Mit svar er et STORT rungende JA! Jeg tør godt sige
det – for uanset hvad, så synes jeg at livet er positivt, for vi kan
godt inspirere hinanden uden at være fysisk sammen – for vi deler
Shindenkans Sjæl og Er der en ting har vi lært – uanset vi er midt i en
Corona pandemi – Så er det at vores kampånd er intakt og vi lader det
ikke ødelægge Shindenkans sjæl – fordi sammen står vi stærkt!
BOKS graduering: Jeg vil endnu engang
fremhæve at det var helt fantastisk at vi var i stand til at gennemføre
de 3 fantastiske BOKS gradueringer som afsluttede 2020. Planlægningen og
sikkerheden var helt i top og selvfølgelig 100% koordineret efter
sundhedsstyrelsens retningslinjer og regler – forstærket med Shindenkans
egne sikkerhedsregler som blev nationalt koordineret af Honbu dojo.
Der var masser af rigtig høj intensitet og især
fællesskabsfølelse med teknisk højt niveau, og som altid blev reglerne
overholdt således at alle kunne føle sig sikre og have det rart og få
det maksimale udbytte af gradueringen.
Der var fantastiske resultater på
BOKS gradueringen, hvor der blev gennemført både kompetence graduering i
Kotachi 1 og 2 samt Kenjutsu 2 på det sædvanlige høje niveau, men også
graduering af elever helt op til TG3. Der var helt ekstraordinært flere
der sprang mere end et bælte hvilket forekommer meget sjældent, men ikke
mindst en der sprang hele 2 bælter ved at være helt fantastisk hele
vejen igennem.
Jeg var meget stolt over alle graduanterne og
ønsker alle et kæmpe tillykke med deres nye grader og bælter.
Nye medlemmer 😊
Vi skal have nye medlemmer og vi har brug for jeres
hjælp. Så hvis I kender nogen der har lyst til at prøve vores
fantastiske træning, så vær opmærksom på vores nyhedsbreve. For lige så
snart det er muligt at træne sammen igen har vi brug for jeres hjælp! Så
spred gerne budskabet at Alle der har lyst, er velkomne - Vi optager nye
medlemmer – så snart det er muligt.
Ræk ud til mennesker både nær og fjernt! Der skal
så lidt til – men det betyder så meget for os alle at der bliver rakt
ud.
Vi har brug for at I alle er med til at holde fast
i de gamle medlemmer – de fleste har blot brug for en venligt gestus og
at mærke at vi tænker på dem og gerne vil træne sammen med dem. Drag
omsorg for hinanden.
De sidste sæsoner har vist, at positive venlige
anbefalinger fra alle vores eksisterende glade og hele medlemmer omkring
vores fællesskab og flersporede kampsport – gentiltrækker mange gamle
medlemmer som er kommet tilbage og styrker tiltrækningen af nye
medlemmer.
Mund til mund anbefalingen fra vores eksisterende
medlemmer er den stærkeste og mest ægte tiltrækningskraft vi har og vi
tror på at den også vil hjælpe aktivt før, under og efter Corona
pandemien.
Det er næsten forår nu og solen skinner fra en
skyfri blå himmel, dagene er blevet længere og mit hjerte mærker en
stigende lys glæde. Jeg glæder mig til denne sæson sammen med ALLE jer.
Shindenkan – Træn de Gode værdier – Det er sund
fornuft!
Shindenkans flersporede kampsports system træner
din krop, sind og ånd i gennem 1000 års viden og gode værdier som er
universelle, og lærer dig hvem du er!
|