18-11-2019

OBC POMW-forløb

Af Jens Hanshi-dai, POMW ass. skydeleder, oktober 2019



Jeg skriver denne artikel som refleksion efter at have gennemført OBC POMW-forløbet over de sidste godt 5 måneder. Der har nu været 5 POMW forløb og som Shindenkan instruktør og SDKSkyt bestyrelsesmedlem har jeg været med på rejsen næsten fra starten, hvor jeg har deltaget i de 4 ud af 5 forløb og dette seneste forløb var det hele værd.

Som læser kan man godt stille spørgsmålet at når nu jeg har deltaget i POMW 4 gange, hvad fik jeg ud af det denne gang? Svaret er RIGTIG MEGET – dels vedligehold af min flersporede kompetence og dels lærte jeg noget om mig selv.

Prøv at læse videre J

I Shindenkan har vi, som en kæmpe fordel, indført OBC-konceptet for at sikre og videreudvikle standarden for alle vores opnåede flersporede kursuskompetencer – og dette gælder også som socialt netværk for den enkelte, hvor det er muligt at holde en pause, være skadet eller på anden måde være væk fra træningen i en periode og så kunne genoptage træningen og gennem OBC blive bragt tilbage på niveau eller højere...

Dette gælder selvfølgelig også for mig! POMW hører nemlig også hjemme under OBC-konceptet og som det er tilfældet med alle de andre flersporede kursuskompetencer i Shindenkan, hjælper OBC-strukturen mig med at bevare min investering i mig selv og sågar forøger værdien af denne – ja, år efter år, hvis jeg altså vil det.

Nøjagtig som det skal være når man træner Yakami Shinsei-Ryu i Shindenkan, fordi vi er værdibaseret og vi ved at det er mennesket bag handlingen – om det så er bag pistolen eller bag en hvilken som helst anden handling, der er den afgørende faktor, ikke våbnet eller handlingen i sig selv!

Og vedligeholde mine kompetencer, med chancen for at forøge – ja det vil jeg gerne, for mig egen skyld og som rollemodel i Shindenkan.

Jeg har nu sammen med de andre deltager levet og trænet POWM i samlet 5 måneder og det har været et superfedt, meget intensivt forløb, med både tørtræning og vådtræning. Jeg har haft gode skydninger og haft mindre gode skydninger J. Jeg har fået intensiv og konfronterende undervisning – hvor jeg er blevet stillet over for mig selv, blevet afprøvet på min indstilling og ikke mindst om jeg kan være tilstede i nuet!

I Shindenkan har vi både læringsprincipper og værdier der understøtter en konstant udviklingsspiral og jeg blev som altid konfronteret med mig selv undervejs – og det var igen udviklende og livsbekræftende for mig også selvom jeg ikke var mit bedste hver gang. Hvad mere kan man ønske sig end en læring der er udviklende og livsbekræftende?

Det er ikke alle der ønsker at blive konfronteret med sig selv.

Ja nogle vil sige at de ikke har brug for at blive konfronterede med dem selv! At de er fuldt ud tilfredse med det de kan og egentlig ikke ønsker at se på sig selv og det er også helt i orden, for der er plads til alle. Men det er ikke helt så udviklende og livsbekræftende, for det er jo det samme som at projektere det hele over i pistolen eller badmintonketsjeren som skyder skævt – som om den har sin egen vilje. Den fejl har jeg ofte selv gjort – og den giver bare ikke rigtig noget til mig J

En sand leder lærer af andres fejl …

Hvad er det vigtigste at få et godt resultat eller at have en god proces. Tja det er et godt spørgsmål og for de fleste betød det rigtig meget at skynde sig ned for at se hvilket resultat de havde lavet på skydeskiven – det har jeg også selv gjort, så det gælder også mig.

Et af Shindenkan mottoer, som også blev fremhævet mange gange under træningen og som også står på hjemmesiden er: ”En hver idiot kan lære af egne fejl, mens en sand leder lærer af andres fejl”. Og dette er jo så sandt. Derfor er feedbacken som jeg selv og hver enkelt af de andre deltagere får, meget vigtigere end mit resultat – altså hvis jeg vil lære af det!

Al læring starter med tillid, en tillid til at instruktøren vil give mig den bedste og mest målrettede instruktion jeg har brug for. Derefter min indstilling, en indstilling der er åben over for den undervisning instruktøren giver og at jeg selv forsøger at implementerer den feedback jeg får. Men især også min indstilling til at lære af den feedback de andre deltagere får - fordi dette er jo guld værd.

Så det er jo klart hvorfor det er så afgørende at være åben og se på sig selv, fordi hvis jeg ikke er åben og ser på mig selv – er jeg ikke i stand til at se og forstå hvad jeg skal tage ansvar for, hvad jeg skal ændre for at jeg kan blive bedre! Hvis jeg ikke er åben og ser på mig selv, vil jeg heller ikke være i stand til at forstå og lære af andre og deres fejl.

At lære af andres fejl – Se det er jo rigtig ydmyghed J

På et tidspunkt i træningen glemte jeg tid og sted…

Når jeg nu har været med på POMW 4 gange før, hvad er det så jeg forventer af mig selv? Tja, træning i skydning er reelt meget simpel – Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed, følg POMW skydetekniske håndbog 100 %.

Altså gentagelse på gentagelse og feedback – Ja J og så se på sig selv.

Hvad lærte jeg denne gang?

Det er jo rimelig nemt at svare på fordi jeg er ikke uden fejl, jeg er jo et menneske, et menneske bag ved våbnet og som allerede tidligere nævnt – så er det jo mennesket bag ved våbnet der er afgørende. Jeg lærte faktisk ydmyghed – den ydmyghed at jeg kan lære af andres fejl! Jeg lærte at blive bedre til at fokuserer på det enkelte, jeg lærte at hvis jeg fokuserede på processen i stedet for resultatet – ja, så udviklede jeg mig.

De mange timer med fokus med korrekt åndedræt, korrekt basis, på at ”blive et” med pistolen satte fokus på det at jeg skulle være i mig selv, eller at jeg skulle være et med mig selv. Dette skete faktisk de 2 sidste gange uden at jeg opdagede det, mens det stod på! På et tidspunkt i træningen glemte jeg både tid og sted.

Det var en super følelse som jeg egentlig ikke bed mærke andet end at jeg mistede interessen for resultatet fordi processen var så fed!

Som sagt så opdagede jeg det ikke med det samme, men først efterfølgende i min almindelige træning. Det var først da jeg efterfølgende trænede ren Karate basis at jeg kunne mærke en forskel. Det at jeg søgte at være et med bevægelsen frem for at tænke på resultatet, det at forsøge at være i nuet, trække vejret naturligt og bare være i bevægelse var en fed oplevelse – direkte taget ud af POMW-forløbet og det føltes både godt og rigtigt.

At træne flere kompetencer som vi gør i Yakami Shinsei-Ryu er fantastisk og det giver hele tiden mulighed for udvikling – sammenhængsforståelse og helhed.

Jeg kan altid gøre mere, men det bedste sker når jeg er ydmyg og lærer af både mine egne og af andres fejl så jeg ser hvordan tingene hænger sammen. Og hvis den forståelse og inspiration jeg får kan anvendes og implementeres i al min anden træning – så er jeg rigtig glad J