16-05-2019

Et stykke pizza, Shakuasei kursus

Af Pia Hornung, 2.kyu Yakami Shinsei-ryu, 1.kyu KGK, Cand.Scient - Jokokan Ballerup

Hsingi, kinesisk kampsport, er et kursus der ikke har været udbudt i flere år, og det eneste kursus jeg mangler før TG4 graduering, så der var selvfølgelig ingen tvivl om min deltagelse på kurset april 2019. Det er der nu aldrig, hvilket selvfølgelig kræver prioritering og planlægning, for jeg ikke vil nødigt gå glip af noget. Set i bakspejlet, så ville jeg under ingen omstændigheder have undværet bare en lille del. For der var kvalitet i kurset, hele vejen igennem. Kimu Sensei, som har stormester licens fra SST, som selv fik sin stormester licens af den kinesiske kampkunst stormester Shakuasei, underviste over 3 kursusdage i essensen af kinesisk kampsport/-kunst. Servering på et guld-fad.

Og hvad er essensen så? Ja, Kimu Sensei demonstrerede det ved at knytte en hånd og lægge den i håndfladen på sin åbne hånd. Så, det var det kursus ;-) Uddybning fulgte heldigvis.

I første kursusdel var der fokus på basis fx stabil udgangsstilling, optimal knytning af hænderne, forbinding af energipunkter, kampstilling, taisabaki, ki-bevægelse, udladning mm. Selvom det var nye teknikker, så var det alligevel ikke helt nyt, da der hele tiden var en klar sammenhæng til vores flersporede system, alle kompetencekurserne og ikke mindst KataFIT. Jeg synes der var den ene aha-oplevelse efter den anden, for på den måde hænger det hele jo sammen i stedet for at være enkelte (pizza)dele, som i sig selv ikke giver den rette mening (mæthed) før det kobles til de andre sammenhænge (en hel pizza). Måske er det fordi vi træner essensen, dvs. vi træner ikke bare en teknik 10.000 gange for at blive god til den, men vi træner essensen af teknikken.

I anden kursusdel var der kumite. Eller måske rettere sagt ’partner-øvelser’, for det var kumite på den bløde måde, hvor man kun netop har et blødt kontakt-punkt med sin partner. Vi øvede os i at bevare kontakten fra start til slut under bevægelse i først én retning, så i skiftet og i bevægelse i modsatte retning. Ved at bevare kontakten har man mulighed for at overtage kontrollen, slipper man kontakten mister man den mulighed. Kontaktpunker var hhv. skulder, albue, håndled, fingre og til sidst en håndsbredde imellem, hvor det gjaldt om at mærke partneren igennem den fælles energi mellem hænderne. Energien er faktisk ikke svær at mærke, og når man kan mærke den, så er den der jo. Og hvis den er der, så kan man jo også bruge den aktivt, fx til at manipulere sin partner med. Vi bevægede os rundt i cirkler, udad i cirkler, så det blev til spiralcirkler. Som livet, hvor vi hele tiden udvikler os, ikke i cirkler for så ville vi jo reelt ikke komme nogen vegne, men i evige spiralcirkler.

Efterfølgende blev trænet ’push-hands’, hvor man med håndcirkler forsøger at få kontrol over partneren for dernæst at kunne bryde. Det er en udfordring at bevare kontakten, og finde punktet hvor man nemmest skifter bevægelsesretningen, men det er sjovt når det ind imellem lykkes let at bringe partneren ud af balance. Teknikken udføres først stående og dernæst i bevægelse, som en 3 skridts dans, hvor vi skiftes til at føre. Selvom vi er i gang længe og der er mange nye ting, så går tiden hurtigt.

Kurset skaber også rum for en masse refleksioner. At træne på essensen bruges som et værktøj til personlig udvikling. I Dojo’en har vi et personligt frirum, hvor vi kan koncentrere os om os selv, egen læren og udvikling. Mange af ’mine’ problemer står jeg jo heldigvis ikke alene med, så Kimu Sensei rammer sikkert bredt, selvom man godt kan føle han taler om en selv personligt. Jeg bliver altid inspireret til at tage nogle sider af mig selv op til udvikling, i hvert fald i teorien, for jeg har tendens til at være mest tanker og mindre handling. Hvilken af de 8 kræfter mon det er jeg skal have i spil? Yakami Shinsei-ryu er baseret på de 8 kræfter (Ya – 8, Kami – gud). Kræfterne er universelle og er derfor også i spil i Shakuasei kurset, hvor vi fx har rundet de 2 kræfter ekspansion og kontraktion.

Kinesisk kampsport er ‘one stroke, one kill!’ Det lyder hårdt og jeg frygtede lidt forinden en masse kumite. ’Kill’ – at slå ihjel, er måske også lige voldsomt nok, og er det hvad jeg træner for? Er det for at kunne beskytte mig selv, min familie, andre mod trusler og fra selv at blive slået ihjel? Nej, måske, ja. Jeg er uafklaret. Det er jo heldigvis heller ikke hverdagskost at blive stillet overfor, men hvad hvis der er opstår et behov, har jeg så en forpligtigelse, vil jeg handle? One stroke, one kill kan også tænkes anvendt til effektiv bekæmpelse af problemer, sygdomme o. lign., noget jeg lettere kan forholde mig til.

Kursets sidste 3 dage bruges til repetition og korrektion af det allerede lærte, så essensen bliver videregivet i ren form. Nu er der 1½ måned til træning af det lærte før vurdering til sommerstævnet. Jeg har fået masser af nye input og ser frem til at kunne integrere kurset, og den nye viden i min øvrige træning og liv.