16-01-2018


X-mas stævne 2017 – 50 års fest og læring

Af Søren Renshi, Forbunds næstformand, Forbundsformand (2013-2017)

JODEN HIDEN, 4. dan Sr. YSK, 5. dan BKK, 6. dan KGK - December 2017

 

Julen nærmer sig med hastige skridt og udsigten til et fantastisk X-mas stævne 2017 lå lige om hjørnet.

Årstiden er regnfuld og den var måske ikke specielt i julestemning, men så er det godt at 170 tilmeldte Shindenkanere og ligeså mange supporter tilskuere kan skabe en stemning, der kan høres helt oppe på Nordpolen, så Julemanden og hans nisser dermed også kan få en fest.

I dette 50-årige jubilæums år var der lagt i skorstenen til et X-mas stævne, som i den grad skabte smil og glade dage. På alle stævner i Shindenkan er der liv og glade dage samt en masse udfordringer og læring, som alle deltagerne tager godt imod og med hjem. X-mas stævne 2017 var ingen undtagelse, for allerede fra start var der glade ansigter og en stemning, som man kun kan blive stolt over.

X-mas og sommerstævnerne er begge stævner, hvor der informeres ud til alle omkring nye tiltag samt generel information fra GF17. Kimu Sensei fremlagde også denne gang emner, som var yderst spændende at blive informeret omkring. Samtidig var der i præsentationen indlagt film og visuelle effekter, således at Jokokidz, Jokoteens og voksne fik billeder med i købet.

Hvis nogle har set SHIELD KISS hjemmesiden så er de nok blevet blæst bagover, af den meget smukke intro film. Denne film blev også introduceret på X-mas stævne 2017 med tilhørende klapsalver, og der kunne godt anes en lille tåre i øjnene hos mange af de store drenge J

POMW 2018 blev også introduceret og igen med en tilhørende film sammensætning fra Hollywood og SDK skytteforenings skydninger på Hanebjerg Skyttecenter i Hillerød. Der er ikke noget som lyden af metal skiver, der bliver ramt med meget korte intervaller J

Efter præsentationerne blev alle deltagere opdelt i TG grupper, og så blev der givet et kæmpe GO til starten på træningen under X-mas stævne 2017. Med næsten 170 deltagere på gulvet fordelt på 3 arealer, så skulle der være fest og sikken en af slagsen. Der var mange nye deltagere med, som måske nok var en smule nervøse for, hvad der skulle ske under stævnet, og om de kunne følge med. De gjorde det fantastisk og de havde i den grad en oplevelse, som de aldrig vil glemme. At en så seriøs kampsports organisation som Shindenkan også kan skabe en så god og lærerige stemning, hvor der er plads til alle, var noget som mange nye aldrig vil glemme. Der er heller ikke tvivl om, at det vil være en motivationsfaktor når der skal tilmeldes til de næste stævner i rækken.

Efter lektion nr. 2 var der indlagt en lille pause, hvor alle deltagere og tilskuere får mulighed for at smage et bredt spektrum af dansk konditorkunst fra forskellige egne af Sjælland. Det berømte sønderjyske kaffebord har fået en konkurrent, som hedder ”Shindenkans venner indslag” under stævnerne. Under denne pause har flere af deltagerne, deres familie og venner, gjort en kæmpe indsats med at bage kager, som alle så kan smage. Der er absolut ingen tvivl om, at dette indslag er populært, og der skal lyde en kæmpe tak til alle der bager kager, og til alle der stiller op og hjælper Shindenkans Venner med at få skabt dette indslag.

Efter pausen var det tid til lektion 3 som for 2 grupper omhandlede kumite i sammenhæng med det lærte fra lektion 1 og 2. I den tredje gruppe var der lagt op til at vise hvorfor Yakami-Shinsei Ryu er flersporet. Der var nemlig indlagt NKT-National Kompetence Træning med Kotachi 2(kort sværd) -Ken 3(Langt Sværd) og Iai-jutsu (Hurtig træk med sværd) på programmet.

45 minutter med 25 deltagere der viste, hvordan en kort, en lang og et blankt sværd skal håndteres, er noget der kan få tilskuerne til at vende hovedet rundt. Det giver selvfølgelig også deltagerne fra de andre grupper mulighed for at se, hvad der er i vente på sigt, og det giver Shindenkan mulighed for at vise at flersporethed ikke er noget vi kun taler om, det er også noget vi kan og vil.

Efter lektion 3 var der fælles billede, som efterhånden kræver mere og mere plads, da alle og vi mener ALLE meget gerne skal være med på billedet. Det er fantastisk at se mængden af deltagere i midten af billedet med deres hvide dragter og samtidig se, at de er indrammet af familie, venner og bekendte rundt om – det viser en helhed og en samhørighed hvilket er meget smukt i denne søde juletid.

Når der kigges på deltagerne og deres familier så ses der også et meget smukt billede af det danske samfund. Deltagerne kommer fra forskellige kulturer og det er fuldstændig i Shindenkans ånd at vi kan samle så mange forskellige kulturer om én ting - nemlig Yakami Shinsei Ryu karate Do.

I Shindenkan er der plads til alle – elite som motionist, det er uanset køn, religion og om du er barn eller voksen. X-mas 2017 viste med alt tydelighed, at der virkelig er plads til alle og at alle kan finde et fællesskab uanset deres baggrund og tro i livet. Det er smukt og det er noget som vi i Shindenkan er meget stolte over.

Da det officielle fællesbillede var taget, var det tid for gradueringen som de fleste havde ventet på med spænding. Der var over 110 tilmeldte der skulle til graduering og derud over var der 31 deltagere som også skulle til kompetence graduering i Ken 1 og 10 deltagere, der skulle til kompetence graduering i Kotachi 1.

En graduering er et fantastisk skue og det er utroligt livsbekræftende at se, hvordan børn, unge, voksne drenge, piger, kvinder og mænd i den grad bare giver den fuld gas og kun har fokus på én ting – nemlig at vise hvor gode de er. Når man står på podiet og ser dette inferno af energi, så giver det kuldegysninger at se så mange superdygtige udøvere af Yakami Shinsei ryu karate do, og det giver samtidig en kæmpe tro på fremtiden.

Mange har tænkt på hvordan man kan bedømme så mange udøvere der er på gulvet på en gang, og kan man overhovedet kende forskel. Ja - det kan man og det er meget tydeligt når nogle skiller sig ud. Denne gang var der 4 Jokokidz, som skilte sig ud, da de gjorde en ekstra indsats og viste at de kunne meget mere en de selv og andre påbyder dem. De blev da også noget overrasket, da de blev løftet op på scenen og hyldet af samtlige deltagere og tilskuere. Det var 3 piger og én dreng, der skilte sig positivt ud - så kan man da tale om ”Girl Power” i Shindenkan J

Der skal lyde et kæmpe tillykke til alle, der var til graduering og en kæmpe tak til alle der var med til at gøre dette 50 års jubilæums stævne til en kæmpe fest. Der skal også lyde en kæmpe tak til Kimu Sensei for din konstante tro på os alle, og tak fordi du skaber de muligheder for læring, som vi alle kan få del i hvis vi vil.

Hav en rigtig god jul og et kæmpe ønske om et godt nytår samt et positivt og smukt 2018.