SST træningslejr nr. 45, Japan træningslejr nr. 40, Maj 2014
Af Kimu Sensei

”Han er
ankommet og venter dernede på mig” sagde jeg til min kære hustru
Anette, som undrende så hen på telefonen som ikke havde ringet, men
derefter blot nikkede til mig. Anette og jeg tog elevatoren ned og
rigtig nok, så stod SST nede i hotellets lobby. SST var kommet én
halv time for tidligt iht. aftalen, men dette var ganske normalt, da
metrotiderne nogle gange passer bedre sammen end andre gange. SST
kom smilende hen og hilste på Anette som hastede videre til en anden
aftale ude i byen, og SST og jeg gik som sædvanlig hen til
elevatoren som vi altid gør før en træningslejr for, at drikke en
kop japansk grøn thé, lægge SST´s taske på værelset, udveksle gaver
før vi går i gang med det jeg og han er kommet for; Kampkunst
træning for Great Grand Masters, min træningslejr nummer 45 med SST
i alt, min jubilæums træningslejr nr. 40 i Japan siden første gang i
1989 – 25 år siden, hvilket også er et jubilæum i denne henseende.
Hvilket tilsvarende også passer meget godt på det snarlige 50 års
jubilæumshistorie i Danmark. Hvilket betyder, at jeg har haft vagten
som SST´s officielle repræsentant, men som den første Sodenke
Sensei, i ca. halvdelen af den danske historie siden 1967, men
selvfølgelig stadig er 25 år i hjertet og sindet...
Anette havde ”hægtet” sig på, da vi havde haft 20 års bryllupsdag,
men ikke havde fundet tid i travle kalendere til at fejre dette
sammen. Så Anette tog sagen i egen hånd, købte en billetpakke og
invitererede sig selv med på denne tur. Hun havde allerede lavet
aftaler med familiemedlemmer i Japan og med hendes femte gang i
Japan, skulle hun nok nyde tiden i Japan alene på sightseeing,
shopping og hygge sammen med familiemedlemmer, mens jeg var i
træningslejre. Det gik faktisk så godt, at jeg havde hende mistænkt
for, at hovedårsagen ikke var 20 års bryllupsfejring, men snarere
hygge og snak med pige familiemedlemmer med alt hvad det medføre i
en storby som Tokyo. Men dette benægtede hun efterfølgende
hårdnakket...

For
læsernes skyld, må jeg nok begive mig ud i et forsøg på, at forklare
forskellen på Densho og Dan/Kyu grader før jeg beretter videre i
historien.
Dan og Kyu systemet er kun lidt over 100 år gammelt og blev
etableret i kølvandet, da de flersporede traditionelle
kampkunstsystemer blev åbnet for offentligheden i 1880´erne i Japan.
Da kravene i de flersporede traditionelle kampkunstsystemer var for
høje, længerevarende og aftager behovene havde ændret sig, blev de
flersporede traditionelle kampkunstsystemer, demonteret i
enkeltsporede kampsportssystemer, som indfriede de nye behovskrav.
Auraen og historien var intakt fra de gamle flersporede
traditionelle kampkunstsystemer, men som enkeltsporet kun en skygge
eller flig af helheden i kampkunst. Det handler om helheder eller
brudstykker af helheden. Der er stor forskel.
Groft og firkantet forklaret; Før skulle du ikke kun mestre alt i
supermarkedet, men også forstå sammenhængene, den røde tråd og
helheden, samt alt udenfor supermarkedet, således alt var ét og
ubegrænset. Dette er Densho-grader.
Med Dan grader i dag, skal du mestre alt indenfor f.eks. appelsiner,
æbler, pærer, eller bananer i frugtafdelingen, som er en sektion
eller afdeling af en stort supermarked. Der er stor forskel på de
over 600 år gamle standardiserede og regulerede Densho grader, til
de lidt over 100 år gamle ustandardiserede og uregulerede Dan/Kyu
grader. Hvad der er bedst, er helt op til den enkelte udøver, som er
skaberen af deres eget liv.
Men de fleste vil nok forstå forskellen og betydningen af, om du
tager hele uddannelsen eller blot mindre dele af denne. At du har
taget et længerevarende førstehjælps kursus, konstruktions kursus
eller lov kursus, gør dig ikke berettiget til at kalde dig læge,
ingeniør eller jurist, og du vil heller ikke blive opfattet sådan.
Dette er forskellen på flersporede standardiserede og
titelbeskyttede densho grader, og ustandardiserede enkeltsporede og
titel ubeskyttede Dan/Kyu grader.
Før jeg skulle møde SST i Tokyo, tilbragte jeg weekenden i Hakone
med intens kampkunsttræning, Ki- og meditationstræning. I de gamle
samuraitider tog kampkunstelever ofte på Musa Shugyo – en såkaldt
dannelses- og praktisk afprøvningsrejse med livet som indsats af
elevens kampkunst kompetencer. Dette førte til mange dueller på
denne opsøgende rejse igennem provinser i Japan for udfordringer,
læring og optimal forbedring af elevens flersporede kampkunst
kompetencer, - indre som ydre.
Det er ikke korrekt, at alle dueller blev udkæmpet målrettet dødelig
udgang, men den kunne have dødelig eller skadelig udgang. Dengang
kunne du kun tage på Musa Shugyo, hvis du var mindst af densho
graden Menkyo – Master of all the Martial arts (6-8.dan i dag). Alt
andet ville være tåbeligt og livsfarligt. Musa Shugyo skulle jo
gerne resultere i, at du ved afslutningen af Musa Shugyo af dine
stormester kunne anerkendes som densho Menkyo Kaiden –
Initieringslicens (8-10.dan i dag), da du efter Musa Shugyo rejsen
havde forstået og opnået essensen i kampkunst og dermed opfyldte
kravene dertil.
Gokui Menkyo Kaiden også kaldet Gokuden, er graden over Menkyo
Kaiden. Dette er graden i gamle dage for en mulig arvtager til et
traditionelt kampkunstsystem, og/eller graden hvor du selv kan
grundlægge dit eget traditionelle kampkunstsystem, oftest som et
udspringssystem af hovedsystemet. Gokui er også graden for en
kampkunst Great Grandmaster. Disse og densho grader derover tager på
Shugyo, som er en essens dannelsesrejse.
For de som har interesse deri, kan forskellen i to forskellige
Shugyo nok bedst illustreres ved forskellen på forfatteren til Go
Rin No Sho fra 1645 – De fem ringes bog, samuraien Miyamoto Musashi
og de to samurai adelsmænd; Tsukuhara Bokuden og Kamizumi
Nobutsuna´s rejser.
Miyamoto Musashi rejste rundt i Japan, var en enspænder og udkæmpede
mere end 60 dueller med rigtig mange dødsfald indtil han var 28 år.
Tsukuhara Bokuden og Kamizumi Nobutsuna udkæmpede også dueller, men
med få dødsfald for deres oftest dobbelt til tredobbelte så yngre
modstandere, og rigtig mange af de besejrede blev efterfølgende
elever.
De rejste rundt med mange af deres elever – til tider op mod 100.
I dag er Miyamoto Musashi mere berømt end Tsukuhara Bokuden og
Kamizumi Nobutsuna, fordi han skrev en lærebog, som de fleste læsere
beundrer fordi, at det er nemt forståeligt at han udkæmpede mere end
60 dueller med rigtig mange dræbte – inden han var 28 år, samt gav
sit bud på hvorfor. Miyamoto Musashi´s Niten-ryu eksisterer kun i
dag efter en rekonstruktion, og er stort set udokumenteret i
arvtagerrækken direkte fra grundlæggeren; Miyamoto Musashi.
Tsukuhara Bokuden og Kamizumi Nobutsuna udkæmpede deres mest berømte
dueller efter de 50 år, uden mange dræbte. Dette fordi de besejrede
som oftest allerede var Menkyo Kaidens, og derfor allerede kampkunst
stormestre som godt kunne anerkende når de var besejret. Derfor blev
de oftest efterfølgende elever, og grundlagde kampkunstsystemer som
fik en meget stor indflydelse på indstillingen, træningsmetodikken
og processen i optimal læring indenfor Budo helt op til i dag. Det
har været en tidsløs læring.
Hmmm….Hmmmm…Hmmm!....Haha!. Sådan foregik de næste timers samtale
imellem jeg og SST. Som Jens Hanshi-dai én dag i 1996 sagde; ”Jeg
fatter ikke en meter af hvad I snakker om – I kikker på hinanden,
grynter lidt, smiler, nikker, griner og gestikulere lidt engang
imellem og har det s… sjovt – det er sgu for underligt og sært for
mig – og sandsynligvis alle andre!”.
Talen faldt hurtigt på afslutningen af POMW 2010-2013 projektet, og
opstarten af det nye sundhed & Helse projekt; SHIELD KISS projektet
2014-2020. SHIELD KISS står for Strength Health International
Empowerment Listen Doctors og Keep It Simple & Safe.
SHIELD KISS projektet er kort fortalt et 5 årigt sundhed og helse
projekt, hvor essensen i den vestlige som østlige lægefaglige viden
samles igennem en ”POMW proces og metodik – KISS = Keep It Simple &
Safe”, afhængig af de kort- som langsigtede mål, du gerne vil opnå,
og efter Shindenkan værdisættet ”Vi møder folk der hvor de er og
tager dem med på en rejse”.
SHIELD KISS projektet opfinder IKKE hjulet og den dybe tallerken som
allerede er opfundet, men samler essensen i andre specialisters
arbejde, sammensætter denne essens som et fundamentalt puslespil og
brobygning, og i det omfang det er nødvendigt, efterprøver dette i
forsøg.
Projektlederen er Honbu Kompetence- og udviklingscenter chef, Kimu
Sensei. Projektgruppen vil også ad hoc omfatte førende speciallæger
i idrætsmedicin, fysioterapeuter, japansk uddannede speciallæger
traditionelt og vestligt og andre - ”uddannet både i Øst som Vest”,
således det sikres, at den sidste nye forskning som praktiske
erfaring med virkning, anvendes i projektet.
SHIELD KISS projektets strategi er, at det bedste er sundhedsmæssigt
at være så stærk og rask som muligt i så mange år som muligt både
fysisk, psykisk, mentalt og åndeligt. Men også acceptere, at vi alle
bliver ældre. At akutte fysiske skader har indflydelse på psyken, og
kroniske fysiske skader har indflydelse på psyke, mentalt og
åndeligt og modsat. For at opnå en ”Sund sjæl i et sundt legeme”
kræver dette også at mennesket tager ansvar for sit eget liv i alle
relationer, og at holde sig stærk, sund og rask, ikke behøver at
være den store videnskab og yderst kompliceret, som rigtig mange
kommercielle udbydere gerne vil gøre det til. Det kan ligesom med
POMW projektet og POMW Skydeteknisk håndbog gøres essentielt simpelt
og sikkert.
SST som er uddannet japansk traditionel speciallæge og Doctoris var
straks fyr og flamme. Alle traditionelle japanske stormester er også
uddannet traditionelle japanske læger, men SST er gået skridtene
videre og har igennem knap 40 år også fungeret som traditionel
japanske speciallæge Doctoris ved siden af sine andre arbejder, som
special tøjdesigner (f.eks. Ayrton Sennas formel 1 dragt) og
kampkunststormester og Soké for Jokokan, Bujutsu Kodosokukai og for
familiesystemet, det 1.000 årig gamle Bujutsu og Budo system; Yashin
Mon. Yakami no Taijutsu.
Vores SHIELD KISS samtaler var så opslugende, at det fortsatte ind i
middagen. Efter forretten kom tjeneren med regningen, da han troede
vi var færdige. Det samme skete efter hovedretten og desserten, men
hver gang måtte vi pænt undskylde og sige at vi ikke var færdige,
men blot havde forglemt os i SHIELD KISS snak. Fjerde gang var
lykkens gang for tjeneren og han fik sin betaling.
Træningslejren og udvekslingen fortsatte intenst, som altid.
Hovedområderne omfattede styrkningen af de forskellige organer,
kredsløb, nervebaner, helheder og holistiske sammenhænge,
diagnosticering, begrænsninger og værdiskabelse, samt hvor grænserne
og værdien – set med patientens øjne og behov gik, imellem den
vestlige og østlige medicinuddannelse, filosofi og resultatskabelse
fra symptomer til årsag.
Da flersporet traditionel kampkunst og lægevidenskab er tæt
forbundne, diskuterede og trænede vi selvfølgelig også denne
sammenhæng.
Tiden gik alt for stærkt, men vi har aftalt en ny SHIELD KISS og
kampkunst træningslejr i marts, 2015. Til den tid er SST blevet 78
år. Det bliver træningslejr nr. 46 med SST og jeg glæder mig
allerede!
