Sortbælte X-mas træningsstævne 2011 
Af Kjeld Renshi-dai, december 2011

Juleferien venter forude, og efter den kommer nytår og dermed den traditionelle status på året, gennem medgang og modgang, opgjort i afklaring og udvikling.

Men inden det er det tid til sortbælte træningsstævne – TSM (det andet af slagsen) og Xmas træningsstævne for alle.
Den samlede flok på sortbælte træningsstævne er nu 18 mand høj, og som ved enhver fest, betyder flere deltagere en bedre fest.

Denne gang var Kimu Senseis røde tråd i stævnet, Koryu Naihanchi, og det betød fokus på basisteknik, analyse af hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt. Og hvorfor! En teknik der ikke virker, betyder i praksis altid at den ikke er udført korrekt.
Vi startede med et overblik over opbygningen af pensum – altså indlæringsmetodik, og gik derfra konkret ind og startede fra bunden med benstillinger, hvor Kimu Sensei også gennemgik opbygningen og indlæringsmetodikken for benstillinger og fordele og ulemper ved de forskellige benstillinger, samt hvad vi kunne uddrage af hver enkelt.

Ind imellem bliver jeg af elever spurgt hvad vi træner på sortbæltetræninger, chefinstruktørtræninger og -stævner, oftest med en forventning om drabelige fortællinger om nærdøds oplevelser, hemmelige teknikker, og tricks kun for de indviede. Det forekommer da også :-), men i laaangt hovedparten af tilfældene vender vi tilbage til udgangspunktet og graver os dybere og dybere ned i teknikker – typisk dem der introduceres for nybegyndere indenfor de første 6-12 måneder.

”De sidste skal blive de første”, og det letteste, er altid det sværeste!
Denne gang var eksemplet ido-unsoku samt de efterfølgende unsoku 1 og unsoku 2, samt deres indbyrdes forhold, hvor ido-unsoku er grundlaget for unsoku 1 og 2. Men hverken unsoku 1 eller 2 kan udføres korrekt, hvis man ikke behersker ido-unsoku.
Samtidig udnytter benstillinger naturligvis hele kroppen for at blive udført korrekt og med fuldt potentiale, og dermed kom vi ind på tai-seigyo (kropskontrol) der også er totalt basalt, men samtidig super avanceret. Hvis du kan udnytte din krop 100%, kan du generere enorm kraft i dine teknikker. Men det kræver altså også at du kan flytte de enkelte kropsdele af din krop på den optimale måde, og at du er i stand til at afslappe og spænde alle muskler på korrekt tidspunkt. Og enhver ubalance eller uafklarethed i krop, sind eller sjæl viser sig i alle 3 aspekter.

Vi har selvfølgelig trænet på tai-seigyo (kropskontrol), og Koryu Naihanchi Shodan igennem et stykke tid. Derfor var det nu alligevel en åbenbaring at forbedringscirklen virker så godt. Benstilling, tai-seigyo, og korrekt udført teknik blev gennemgået i ido-unsoku, testet som gående, og derefter testet i kumite og kata Koryu Naihanchi Shodan. Og så startede cirklen forfra med basis, faktisk hver gang med ny erfaring og erkendelse der kunne aftestes i næste cirkel.
Målet er at kunne kontrollere sin krop, men at gøre det ubevidst, og derved slippe kontrollen, og stole på at man gør det korrekte, frem for at detailkontrollere alt – hvilket hæmmer og kvæler en tilpassede reaktion allerede fra start.

Derefter det tid til hurtig aftensmad og en Ryugi (teori) opgave, hvor vi igennem gruppearbejde skulle placere det ny og kontroversielle POMW kursus (Project Old Modern Warrior) på den røde tråd i Pensumhåndbogen, og lave en business case på hvordan vi kommunikerer det til medlemmer på alle niveauer i Shindenkan under hensyntagen til værdier og undervisningsprincipper.
Da det var overstået, var det tid til at lave handling ud af ordene, ved at lave en opvisning indeholdende essensen af vores business case, til fremvisning på selve x-mas stævnet.

Og så hjem og få et par timer på øjet, inden fortsættelsen næste morgen, hvor der var fremlæggelse af resultaterne på overhead, med livlig sparring fra Kimu Sensei. Er gruppen nået til et resultat, taler de med én stemme, er alle enige og med på vognen – én for alle, alle for én? Det afsløres lynhurtigt af kropssprog.

Tilbage i dojoen igen skulle vi genopfriske indlæringen fra gårsdagen, selvtræne på øvelserne, og så i øvrigt vise at vi også kunne bruge det.
Træningen trak tydelige spor til Koryu Naihanchi Shodan træningen, Jo-jutsu træning, ju-jutsu 3 og Task Fighting 3, samt mange slags basistræning, i form af sammenhænge der dannedes på nethinden under træningen.

Så var det tid til brunbæltegraduering, hvor vores hold trådte til som de friske kræfter, der skulle give modstand til graduanterne, og det er jo altid en fornøjelse.
Selve x-mas stævnet havde i år op mod 220 deltagere på gulvet– ny rekord, SUPER, og dermed var vi så mange at alle sagtens kunne komme hinanden ved. Stemningen var høj hele dagen, og afsluttede med pudetest/pudetæsk og festligholdelse af graduanter og hjælpere. Stort tillykke til alle og med det, og ikke mindst til Jens Hanshi-dai der havde opnået Menkyo Omote.

Hvad har jeg så taget med mig hjem efter dette stævne til at arbejde videre med?
Forberedelse er mindst 80% af et godt resultat
Der skal trænes mere målrettet, for at opnå yderligere resultater
Træningscyklussen, med indbygget forbedring er genial, men kræver ærlighed og selvjustits
Afklaring, afklaring, afklaring, afklaring
Skal der ske ændringer, er det mig der skal få dem til at ske

Tak for en god lejr, glædelig jul og godt nytår til alle
Kjeld Renshi-dai