11-12-2019

KataFIT-kurset, en fantastisk energi og stemning

Af Jens Iversen, TEAM instruktør KataFIT og Shihan-kai medlem, december 2019



VELKOMMEN TIL ALLE DE NYE SHINDENKANERE


KataFIT - Kurset 2019 blev endnu en bekræftelse på den positive energi og Stemning der er kommet til Shindenkan over sommeren og den første halvdel af sæson 2019 / 2020. Det er som om den positive stemning har fundet et endnu højere leje end på SST-kurset vi havde for 3 uger siden.

Som én af de 3 kursusunderviser var jeg personlig MEGET glad for at alle de nye der var med på SST også var med på KataFIT kurset – ja, plus endnu flere J der var faktisk over 35 deltagere, hvilket udgør næsten 55 % af de nye medlemmer, som er kommet til efter sommerferien i alle lokaleskolerne.

Det er som om Shindenkan er blevet fyldt med en ny lys energi og efter et fantastisk kursus deler Jeg med glæde denne artikel med alle I Shindenkan.

Vi startede kurset planmæssigt kl. 09.00 og alle var klar fra første øjeblik – store som små.

KataFIT er jo et af de første kurser for nye medlemmer i Shindenkan og derfor også et af de første skridt på en fantastisk rejse i Yakami Shinsei-ryu’s flersporede kampsports verden og denne lørdag tog vi sammen det første skridt på rejsen sammen.

Alle deltagere var på og blev udfordret – og det gjorde vi undervisere selvfølgelig også i vores formidling, fordi kurset er direkte målbart på os selv som mennesker både før, under og efter.

Som altid nåede vi et punkt hvor alting gik op i højere enhed og det skete da vi til sidst lavede en KataFIT 1S sammen! For mange af deltagerne blev dette en aha oplevelse der udfordrede både det vi tror på om os selv og de grænser vi er rigtig gode til at sætte for os selv og hvad vi tror vi kan virkeliggøre for os selv.

Men det lykkedes helt perfekt i ægte Shindenkan ånd – for I Shindenkan er en af værdierne jo: At ”vi kan meget mere and vi selv og andre påbyder os”. Sandheden i disse ord blev bevist endnu engang til min store tilfredshed.

Det beviste også at så længe vi tør række ud og stole på det vi er – og det vi kan – er der ingen grænser for hvad vi kan opnå. Når blot vi tør at opfylde Vores fulde potentiale for at udvikle os. J

KataFIT-kurset viste som altid at vejen til det dybe åndedræt der giver ro og balance helt ind i vores sjæl og hvis vi koordinerer vores åndedræt med vores bevægelser – viser dette vejen til alt det gode inden i os selv og alt det gode vi har at tilbyde verden.

Enhver rejse i vores liv starter jo med det første åndedræt – og I Shindenkan det første skridt i en fantastisk flersporet kampsport som ikke kun bliver udtrykt gennem teknik – men i særdeleshed udtrykt gennem ægte tanke, ord og handling.

Ja, vi kan alle sammen mærke det - Shindenkan er anno 2019 endnu mere fantastisk end nogen sinde før J

Jeg glæder mig til at møde alle igen på Shindenkans Xmas-stævne 2019.