11-04-2019

Shakua Sei artikel del 2 - Flersporet tanke, ord og handling

Af Søren Renshi



Hvordan kan man forstå en essens hvis man ikke kan se den? Ja, det er nok umuligt eller også sker der måske ofte det at man fortolker essensen selv og dermed skaber sit eget. Mennesker er indrettet på en sådan måde at hvis der er noget vi ikke helt forstår så smider vi det væk og vil ikke kigge mere på det eller også fortolker vi selv. Der er selvfølgelig også de mennesker som erkender at der må være nogle som kender til essensen og som kan hjælpe på vejen frem til essensen – dvs. de respekter og accepterer andre og deres kunnen.

Det er netop en del af værdisættet i Shindenkan og noget som vi værner meget om. Hvorfor træne samme teknik 10.000 gange uden at finde essensen når man kan træne essensen og forstå teknikken meget hurtigt? Den dybe tallerken er opfundet så hvorfor prøve at ændre på det? Det er nok en af de mest spændende og ødelæggende egenskaber vi mennesker er i besiddelse af nemlig vores ego.

Spændende fordi man som menneske er fuldstændig uafklaret med det og ødelæggende fordi man bliver sin egen værste fjende og på trods af dette altid peger på andre når noget går galt. Hvad har dette så med Shakua Sei kursus del 2 at gøre? Det er simpelt at svare på for del 2 handlede om partner øvelser og at kunne tilsidesætte sig selv og eget ego for at få optimal træning ud af det både for sig selv og for sin makker.

Hvis man vil forandre verden så må man starte med at forandre sig selv - dvs. lære sig selv at kende på godt og ondt og ikke tro at hele verden forandrer sig - det er ego’et der taler. Når man kender sig selv er man afklaret med sig selv og tager dermed ansvar for sig selv. Dette er utrolig vigtig hvis man vil lære rigtig kampsport og kampkunst uanset om det er Kinesisk eller Japansk. Shakua Sei kurset handler om den Kinesiske kampsport og den viden der er leveret indtil videre er fuldstændig uovertruffen.

Selv om man har været en del af kampsport i rigtig mange år så finder man ud af at virkeligheden er anderledes end man tror. Kinesisk kampsport er lige så historisk som Japansk, men måden den serveres på til omverden er anderledes og måske er det derfor at opfattelsen af Kinesisk kampsport er som den er. Her på kurset fik vi så et virkeligt indblik i Kinesisk kampsport og hvor er det fantastisk at nu kender vi til både Japansk og Kinesisk kampsport og vi har fået viden og kompetencer som ikke mange andre har – og dette serveret direkte fra en helt unik kampkunst stormester.

Alle deltagerene var selvfølgelig yderst spændte på hvad kursus del nr. 2 ville indeholde og hvordan ville det fortsætte iht. del nr. 1. Man kan sige med sikkerhed at ingen blev skuffet og slet ingen gik fra del 2 uden at være fyldt helt op med viden og læring som i den grad sparker bagdel.

Essensen i del 2, handlede om ”Push Hands” som er essens i Kinesisk kampsport. Mange af de former for ”Push Hands” som trænes i dag er fra ca. 1949. Den ”Push Hands” der blev undervist i på Shakua Sei kursus del 2, var original og den måde man oprindelige trænede det på. Dvs. vi fik den ægte vare serveret på et guldfad bygget op trin for trin.

”Push Hands” handler om at mærke energien og balancen fra modstanderen ikke for at vinde, men for at kunne bearbejde det hele i den retning man gerne vil bringe modstanderen i. Allerede inden kurset kom godt i gang med Ryuha delen begyndte mange af deltagerne at kunne se ligheder med allerede kendte tekniker i både bevæbnet som ubevæbnet Yakami Shinsei-ryu Karate-do – Kimu Sensei syntes at det var helt fantastisk for det viste at indførelsen af OBC havde fået deltagerne til at tænke flersporede tanker og ikke kun enkeltsporet – det kunne ikke være bedre.

Hele del 2 af Shakua Sei kurset var en massiv bølge af partner øvelser – også kaldet for kumite. Det var dog ikke kumite hvor man skal vinde, men kumite hvor man skal lære af hinanden og dermed være god ved sig selv og sin makker – ja, kumite har flere ansigter end man lige regner med, men sådan er virkeligheden også hvis man vil se den

I første omgang var der Taisabaki med tilhørende følelser og fornemmelser for modstanderens energi i forskellige afstande – indefra og ud og udefra og ind. Principperne fra Ju-jutsu 3 og Task Fighting fik lige pludselig links til Kinesisk kampsport og det hele begyndte at hænge sammen. Det løftede lige stemningen en tak op, for da det hele efterfølgende begyndte at tage form af balancebrydning trin for trin, så var der ikke et øje tørt. Det her var super spændende og samtidig at kunne se sammenhæng til det man kender i forvejen var fantastisk.

Kimu Sensei demonstrerede på Jens Hanshi-dai, 6.dan YSK, 7.dan KGK, hvordan man meget let kan skabe ubalance hos en modstander og dermed overtage vedkommendes center – og bare ved at bevæge den ene arm. Da han så brugte begge hænder og tilsatte krydsspændinger så var det som om Jens Hanshi-dai røg rundt i en centrifuge og det var faktisk lige før han blev kastet rundt om sig selv – på det tidspunkt havde Kimu Sensei meget lidt kontakt til Jens Hanshi-dai, men nok til at holde ham inden i loopet hvor han røg rundt til alle sider – det var utroligt fascinerende at kigge på. Det var faktisk også super spændende for det var lige præcis dette som vi alle var i gang med at lære, og at se det ”live” udført så smukt gav virkelig motivation hos alle. Og som Kimu Sensei altid siger så er det ikke så svært når man kan det – og man kan hvis man vil.

Jens Hanshi-dai fortalte da også efterfølgende at blive flyttet rundt på den måde er ubehageligt for man ved ikke hvor man selv er og man kan mærke smerten brede sig fra led til led, hvilket påvirker energien og åndedrættet. Jens Hanshi-dai er meget smidig og det fik han i den grad brug for under demonstrationerne. Selv om der hørtes knæklyde fra hans fingerled under en af demonstrationerne så var der ikke noget der brækkede – det var blot den naturlige lyd der kan komme når noget bliver strukket helt ud til kanten.

Hele Ryuha delen var bygget op trin for trin først i cirkelbevægelser med fokus på Taisabaki, åndedræt, center og kontakt med Tachi-ai punkter. Derfra gik det til hvordan man kan igangsætte ubalance i kroppen ud fra bevægelse af f.eks. en arm og efterfølgende to arme. Dette tilsat krydsspændinger, Tachi-ai, åndedræt og mange punkter fra KataFIT gør at ”Push Hands” og Kinesisk kampsport lige pludselig blev meget genkendeligt med alt hvad vi ved fra Yakami Shinsei-ryu Karate-do – både bevæbnet som ubevæbnet samt den personlige udvikling – det hele blev flersporet og hang fuldstændig sammen.

Det hele startende med stående øvelser med en arm til stående øvelser med to arme og videre til hvordan man kører fra synkrone bevægelser og over til hvad der sker når de bliver asynkrone. Derfra hvordan man påvirker ved krydsspænding og hvilke fordel der kommer her til hvad sker der når man bevæger sig indefra og ud og udefra og ind. Der var virkelig noget at arbejde med og det sluttede slet ikke her.

En ting er at udføre det stående en anden er at udføre det samme under bevægelse. Her blev alle virkelig udfordret og måske allermest over at vi skulle bevæge os i en firkant – ikke fordi en firkant er svær at bevæge sig i, men som Kimu Sensei humoristisk nævnte så bliver en firkant betegnet som den menneskelige cirkel – den personlige udvikling kom lige på banen her og det var tydeligt at der blev tænkt mange tanker under denne del af kurset.

Det var også mærkbart at se på deltagernes ansigter at de fik teknikkerne til at virke og forståelse for balancebrydning kom gradvist. Det er jo fantastisk motiverende at mærke at noget som man har drømt om, lige pludselig også kan virke. Det er som om at vejen frem til de bedste kompetencer lige pludselig var tydelig og meget åben – man skal bare selv tage skridtene og tænke på at vejen har været trådt af andre først og deres erfaring og kompetencer er noget man skal lytte til hvis man vil gå hele vejen – alt andet vil være respektløst.

Der var selvfølgelig også links til de 8 kræfter og 12 principper som jo er essentielle i Koryu Bujutsu både i Kina og Japan. Ord som Aiki, Irimi og Tenkan lød et par gange i Dojo’en og sammen med tallet 8 – som udgør en cirkel og som også er en væsentlig del af Koryu Bujutsu - giver det en dimension af undervisning som var på et niveau som man kun kan drømme om. Det her var ægte og det var i den grad noget som gav læring på et meget højt niveau men gjort forståeligt så alle kunne følge med – noget som Kimu Sensei er utrolig god til.

Tænk at vi som medlemmer i Shindenkan får undervisning i Kinesisk og Japansk Koryu Bujutsu af en Great Grandmaster i Koryu Bujutsu – det er da unikt og noget som vi alle skal være taknemlige og ydmyge over for. Og der er ingen tvivl om at vi kan blive endnu dygtigere end vi er i forvejen – det kræver blot at den flersporede tankegang og de flersporede ord bliver omsat til flersporet handling.

Niveauet i Shindenkan er hævet efter at OBC er kommet til. Det samme kan også siges om sammenholdet og motivationen for læring. Dette på tværs af skoler og landsdele hvilket vil sige at vi er ved at blive ét Shindenkan – ét Shindenkan der er stærkt og hvor medlemmerne gerne vil gå i samme retning - nemlig den retning der peger på udvikling og læring i den ægte Koryu Bujutsu fra både Kina og Japan og måske på sigt kan der komme andre landes original essens med således at vores syn på verden også bliver flersporet.

Måske ender det hele med at vi alle glemmer vores ego og får et flersporet syn på os selv og dermed lærer os selv at kende på godt og ondt i den virkelige verden – det ville da være helt vildt fantastisk. Men husk på at alle forandringer begynder med DIG selv.


KataFIT SE-ES - Opvarmning i Shindenkan stil



Demonstration af tai-sabaki og fornemmelse
























 

Demonstration af balancebrydning og "Push Hands"






 

Demonstration af "Push Hands" og tai-sabaki








Shindenkans Shakua Sei kursusdeltagere

.