10-07-2018
Backtrace af Shindenkans 50-årige historie – Japan, maj, 2018.
Af Jens Richter Iversen, Shindenkan Danmark forbundsformand

 

Shindenkans 50-årige historie i Danmark blev en realitet i 1967 da Soké Sensei Tonegawa besluttede at bosætte sig i København og udbrede kendskabet til Gensei-Ryu Karate-do i daværende Budokan på strøget og gennem 20 år var en konstant Sensei og stor inspiration i Danmark og Japan. I 1988 grundlagde SST Jokokan og Bujutsu Kodosokukai gik dermed i gang med at udbrede sit familie system Yashin Mon. Yakami no Taijutsu gennem nogle få udvalgte elever, heriblandt Yamana-Itotani Sensei.

I kampsports- og kampkunst organisationen Bujutsu Kodosokukai har SST igennem de sidste 30 år været en fantastisk kampsports, kampkunst stormester og inspirator for Jokokan, Shindenkan og mange andre systemer og store kampsport og kampkunstmestre.

50 år senere, nærmere bestemt den 31. marts 2018 blev det tid for Soké Sensei Tonegawa at gå på pension i en alder af 80 år. Dette vidste vi godt for det har hele tiden været planen at SST ville trække sig bort fra ledelsen af Bujutsu Kodosokukai og at dette skulle ske efter 30 år - i 2018.

I Shindenkan Danmark har vi vist dette hele tiden og derfor blev Shindenkan og Kaidenkan med rettidigt omhu en selvstændig gren i 2008 med Yamana-Itotani Sensei som leder og en licens der har dækket Europa, Skandinavien og Danmark. Efter SST’s pensionering fra organisationsledelsen af Bujutsu Kodosokukai er Shindenkan og Kaidenkan blevet løftet fra at være en selvstændig gren af Bujutsu Kodosokukai, med europæisk licens, til at en fuld og 100% selvstændig organisation med World Wide licens.

Dette er vi MEGET stolte af – for det understreger at vores fantastiske rejse i en verden af flersporet kampsport forsætter positivt og udviklende for alle Shindenkans medlemmer der har været med – en fantastisk udvikling og rejse, som jeg har været så heldig at være en del af siden 1988.

Men det er vigtigt at fastslå at SST´s pensionering udelukkende gælder som leder af Bujutsu Kodosokukai. SST er selvfølgelig stadig Soké for Yashin Mon. Yakami no Taijutsu, dette er der ikke ændret på. Og SST træner selvfølgelig stadig sammen med de 3 oprindelige hovedkræfter – de 3 oprindelige medlemmer og elever herunder Yamana-Itotani Sensei.

Backtrace Shindenkans 50-årige historie

Allerede I december 2012 havde vi, i Shindenkans ledelse, besluttet at når vi kom frem til sæson 2017/2018 ville det være et perfekt tidspunkt at besøge Japan og Tokyo for at fejre 50 året for Shindenkans historie i Danmark, samt for at gå i fodsporene efter Kimu Sensei og hans mange træningslejre og træningsmøder med SST. Vi havde derfor planlagt at besøge mange af de steder hvor Kimu Sensei havde mødt SST og hvor træningen af Kimu Sensei havde fundet sted siden 1988.

At komme til Japan og Tokyo var for nogen af os første gang og en drøm der gik i opfyldelse 😊 For andre var det 4 gang, for Kimu Sensei var det 89. gang og 5. gang i år! Men for mig selv, der var det 6. gang og jeg glædede mig meget til det.

Japan – Tokyo, ja det er jo IKKE billigt at tage til Japan for både flybilletter og hotel i Tokyo er dyrt, men vi havde været meget heldige at modtage flere forskellige sponsorater fordi 50 året for Shindenkan i Danmark faldt sammen med 150 året for samhandel mellem Japan, og Danmark og dette var et argument der kunne bruges. Sponsoraterne udgjorde tilsammen i alt ca. 40.000 til denne tur og da vi derudover havde besluttet 50% egenbetaling, skulle det hele planlægges godt.

Vi fløj selvfølgelig på den billigste økonomiklasse vi kunne få og havde booket et meget billigt hotel udenfor Tokyo med 45 minutters transport til centrum – og vi var, som altid, klar til at dele værelser og gøre det billigt for at holde budgettet nede.

Vi tog afsted onsdag d. 9.5.2018 kl.15.45 fra Københavns lufthavn og var meget forventningsfulde. Ca. 10 timer og 30 minutter efter landede vi i Narita lufthavn kl. 10.30 om formiddagen – altså den næste dag! Selvom jeg har været i Japan 5 gange før, var det som altid en surrealistisk oplevelse at ankomme til Narita lufthavn med de mange Japanske skrifttegn og med det høje serviceniveau og jeg kunne næsten ikke vente på at komme videre ind til Tokyo.

Med Kimu Sensei i Japan.

Jeg har været i Japan sammen med Kimu Sensei 3 gange før og har oplevet at døre åbnes uden at jeg ved hvorfor samt Kimu Sensei bliver behandlet som en SVIP (Super VIP) – og man forstår det kun hvis man er opmærksom og kender til dette – for det sker altid meget diskret.

Alligevel var det en endnu en gang en meget stor overraskelse for mig at komme til et land med så lang historie og så mange traditioner og så blive behandlet som en meget vigtig person, men det er jo heller ikke mig der har familie med 2.600 års indflydelsesrig historie i Japan, jeg er jo kun med som ydmyg gæst og har lov til at være overrasket 😊.

Men Kimu Sensei HAR en japansk familie der går meget langt tilbage i historien – faktisk 2.600 år!

 

 

 

Periode	Årstal
Jomon 	30.000 – 400 f. kr.
Yayoi 	400 f. kr. – 250 e. kr.
Yamato-kofun 	250 – 538 e. kr.
Yamato-asuka 	538 – 710 e. kr.
Nara 	710 – 794 e. kr.
Heian 	794 - 1185 e. kr.
Kamakura 	1185 - 1333 e. kr.
Muromachi 	1333 - 1568 e. kr.
Azuchi - Momoyama 	1568 - 1603 e. kr.
Edo 	1603 - 1868 e. kr.
Meiji 	1868 - 1912 e. kr.
Taisho 	1912 - 1926 e. kr.
Showa 	1926 - 1989 e. kr.
Heisei 	1989 - ? e. kr.

Hvis vi går 2.600 år tilbage i Japans historie, er vi tilbage i Jomon perioden som startede 30.000 år og sluttede 400 år før vores tidsregning! Det er en historie der går rimelig langt tilbage – ikke? Det betyder jo at Kimu Senseis familie har været en del af, været med til og har overlevet samtlige perioder i Japans historie såvel de rolige som de mange borgerkrige og interne stridigheder om magten i Japan.

De gamle Japanske adelsslægter er etableret helt tilbage fra Jomon perioden og frem til Kamakura perioden og udgør samtidig de familier der overlevede Genpei krigen 1180-1186 og alle stridighederne i Kamakura perioden, rivaliseringen i Muromachi perioden med Onin krigen i 1467-1477 og til samlingen af Japan i Azuchi-Momoyama perioden og frem til freden i Edo perioden.

De nye adelsslægter er fra Meiji perioden, fra ca. 1868 og frem, og er skabt gennem politisk indflydelse og hele det skifte der skete da Japan blev tvunget til at åbne op for vestlig indflydelse og overgik til den europæiske måde med adelstitler, samt lavede en regering efter engelsk forbillede. Det handlede ikke mere om familiens overlevelse men mere om politisk overlevelse.

En væsentlig forskel er, hvor den gamle adel er pragmatisk omkring overlevelse, belært af mange hundrede år i borgerkrig, som f.eks. gennem arvefølge - hvis der ikke var sønner til at videreføre slægten så adopterede man sønner der blev gift med døtrene i familien for derigennem at sikre at familien kunne leve videre.

Dette gør man ikke i de nye adelsslægter – her går titlen kun i arv hos sønnerne, men stadig det praktiske omkring blod.

I Japan er det sådan at de gamle adelsslægter er i familie med kejseren og her hjælper man hinanden gennem diskret anvendelse af netværk eller diskret magtanvendelse – dette er den japanske måde hvorpå man kan gøre sin indflydelse gældende.

Så hvorfor blev vi diskret flyttet fra et hotel uden for Tokyo og ind til Hilton Tokyo i suiter? Det gjorde vi, fordi det er sådan at være et højtstående medlem af en Daimyo-familie i Japan med 2.600 års historie i Japan. Der bliver diskret foretaget ændringer der øger sikkerhed og overlevelse af familiens medlemmer – og da vi var sammen med Kimu Sensei, gjaldt dette også for os 😊.

I Narita lufthavne stod en person med en besked til Kimu Sensei om at hotellet var lavet om, og at på trods af at vi allerede havde booket hotel udenfor Tokyo, skulle vi tage en limousinebus ind til Shinjuku og tjekke ind på Hotel Hilton Tokyo.

Da vi ankom til Hilton Tokyo, blev vi modtaget af hotellets direktør som direkte, men meget diskret ledte os uden om køen til indtjekning og mens vi ventede.

Vi var jo taget til Japan for at gå i fodsporene på Shindenkans 50-årige historie og på Kimu Senseis mange træningslejre med SST i Japan.

Og der er ikke noget der er tilfældigt!

Kimu Sensei boede på hotel Hilton Tokyo fra 2007 – 2018, gennem 11 år, hvor der er taget flere billeder sammen med SST - og nu boede vi også her.

Det var heller ikke tilfældigt da Kimu Sensei senere samme dag ringede til sin mor på 86, og allerede inden han fik sagt noget fortalte hun at hun havde hørt fra familien i Japan, hendes lillesøster på 83 år, at vi alle var kommet godt til Japan, at vi alle havde det godt og at de (familien) havde taget sig godt af os 😊

Læg mærke til hvor godt vi passer på os selv….


Mine tidligere Japan ture.

Jeg har som sagt været i Japan 6 gange og min jomfrutur var for 28 år siden – i september 1990, hvor jeg arbejdede for et Japansk firma der hedder Roland DG. Dette var sammen med min daværende chef og vi boede på Hotel Palace – Tokyo som ligger tæt på kejser paladset. De steder jeg besøgte, var Tokyo i områderne Ginza, Akihabara, Asakusa, byen Kawasaki og byen Hamamatsu hvor Roland havde hovedsæde – i alt 10 dage.

Dette var jo mit første møde med Japan og Tokyo, hvor jeg for første gang blev introduceret til SST – gennem Kimu Sensei. Dette møde var jeg ret nervøs for, da jeg aldrig havde mødt SST, kun læst og hørt om ham, og jeg havde spekuleret meget over hvordan det ville være at møde ham.

Så det var med stor ærefrygt at jeg ringede til ham, og ventede spændt mens den ringede… Telefonen blev taget og det var SST’s kone der svarede. Efter jeg havde præsenteret mig holdt jeg vejret og ventede! SST’s kone svarede: ”Yukio no home” og lagde røret på…

Så sad jeg ligesom der og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Jeg ventede et stykke tid, og tog mig sammen og ringede igen. Denne gang var det SST selv der tog telefonen. Han spurgte om vi skulle mødes og det sagde jeg ydmygt ja tak til. Det var utrolig spændende at møde SST som var både venlig, humoristisk og meget imødekommende. Han tog mig med rundt til forskellige budoshops og boghandlere med engelsksprogede bøger om Budo – det var jeg utrolig glad for.

September 1991 var min anden tur til Japan, denne gang alene. Jeg boede på hotel Tokyo station der ligger lige ved Tokyu Eki (Tokyo station) – på et ekstremt lille værelse. De steder jeg besøgte, var næsten de samme steder som sidst: Tokyo i områderne Ginza, Akihabara, Asakusa og byen Hamamatsu hvor Roland havde hovedsæde – i alt 10 dage. Dette var mit andet møde med Japan og med SST i Tokyo, og igen blev jeg mødt med både venlighed, humor, og han tog mig med rundt til forskellige budoshops og boghandlere og viste mig det meget smukke Sensōji tempel i Asakusa – hvor dragen i den gamle Gensei-ryu skole – Seiryukans blå drage kommer fra.

Selvom jeg mødte SST både i 1990 og 1991, begge gange på introduktion fra Kimu Sensei som jo allerede på dette tidspunkt havde trænet og var blevet undervist af SST siden 1988, var det først i 1992, da SST var i Danmark, at jeg blev undervist af SST og efterfølgende i Danmark igen i 1994 og 1996.

I september 1998 var min tredje gang i Japan og min første træningslejr – og første gang sammen med Kimu Sensei. Det var en fantastisk tur hvor jeg sammen med Kimu Sensei og 6 andre danskere, var på træningslejr med SST. Det foregik oppe i Iwaki hos brødrene Nishiwake og senior medlemmerne fra deres Jokokan Skole.

På denne tur havde Kimu Sensei forberedt en historisk rejse, hvor vi tog til Nikko, overnattede i en ryokan og gik i onsen (varme bade), samt besøgte Kyoto og så byen fra et historisk perspektiv med de forskellige paladser og templer, og fik indsigt i deres betydning. Kimu Sensei og jeg vendte senere alene tilbage til Tokyo og trænede sammen med SST en enkelt eftermiddag i parken. De andre 6 stødte til os senere i Tokyo, og vi havde endnu en eftermiddag med træning af SST og afsluttende middag – turen varede i alt 10 dage.

Siden da har jeg besøgt Japan 3 gange og besøgt Tokyo, Kyoto og det fantastisk smukke og spirituelle Hakone – alle ture har været fantastiske og berigende for mig.

Shindenkans 50-årige historie samt nutid og i fremtid.

Yamana-Itotani familien går mere end 2600 år tilbage i historien og en sådan familie har selvfølgelig præget historien, haft templer og dermed også været sponsor for såvel mange kampsystemer og som religioner undervejs. Disse var ofte knyttet sammen fordi det var en nødvendighed for at sikre familiens overlevelse. Det var også tilfældet for SST’s familie, kaldet Noro familien og deres Shintotempel som var sponsoreret af Yamana-Itotani familien før omkring 1450, og var under deres beskyttelse og med til at træne familiens øverste igennem 200 år.

Yashin Mon kan dateres tilbage til år 999 og Yakami no Taijutsu tilbage til 1450, og linket mellem Kimu Sensei og SST er heller ikke tilfældigt, det går flere hundrede år tilbage, og for Yamana-Itotani familien er det ikke et enestående eksempel.

Yamana-Itotani familien havde flere kampkunst familier som de var sponsor for igennem historien, fordi det at være sponsor for de ypperste kampkunstnere over historien var jo med til at sikre familiens overlevelse og derfor er Yakami Shinsei-ryu kun en del af Yamana-Itotani familiens periodevise kampkunst arv.

Kimu Senseis træning med SST startede i sommeren 1988 i Danmark ude på Hornevej på Amager på en træningslejr og forsatte intensivt i et udviklingskapitel i årene 1991-2007, hvor Kimu Sensei boede på hotel Okura. Der startede et nyt kapitel i årerne 2007-2018 hvor Kimu Sensei boede på hotel Hilton i Tokyo.

Overlevelse er dybt forankret i Japans kulturarv og for de dybsindige læsere der måske kender noget til Japans historie er det ikke tilfældigt at Kimu Sensei boede på Hotel Okura. Navnet Okura har nemlig en historisk relation til Kimu Senseis familie og den historiske periode omkring Kamakura Shogunatet, mens Hotel Hilton Tokyo repræsenterer den nye tid. Altså en rejse fra det gamle til det nye.

Disse historiske fakta om Kamakura, Onin krigen, opbyggelsen af Edo og nu det moderne Tokyo kan sammenlignes med Kimu Senseis rejse fra det gamle til det nye Shindenkan. Gennem en tid med magtkamp og ødelæggelse til en tid med fred og opbygning.

Kampkunsten har sikret mennesker og familiers overlevelse igennem årtusinder ved at være optimeret og udtrykke essensen, fordi kampkunsten er et nødvendigt værktøj til livet. Det har maden også! Linket er måske at Japanerne søger at udtrykke den samme essens gennem deres madkultur, deres respekt for renhed og det enkle, det simple og smukke.

Overlevelse medfører også tilpasning, et kapitel afsluttes således at et nyt kan startes.

Det nye Shindenkan, efter at SST har valgt at gå på pension som 80-årig, vil naturligvis afspejle det faktum at Yamana-Itotani familien har overlevet i 2600 år med en unik kampkunst arv som også har omfattet Yakami Shinsei-ryu før år 1500. Det er jo det som SST har bedt Kimu Sensei om at gøre.

Der er aldrig noget der er tilfældigt - heller ikke valg af hoteller eller sågar værelsesnummer, som når Kimu Sensei vælger det til mig, giver tværsummen 9 – som betyder en fuld cirkel. Dette er et tegn til mig om at det er på tide at afslutte et kapitel og begynde et nyt, tja han venter stadig på mig 😊

Den japanske kultur afspejles i alt hvad de gør.

Simple is beautiful – Høj kvalitet, sundt, enkelt, god smag, æstetisk smukt, og god service.

Japan er et af de mest spændende lande jeg har prøvet at spise i, og på de 6 gange jeg har været her, har jeg har prøvet at spise mad lige fra den mest ydmyge til noget af den ypperste japanske mad du kan forestille dig.

Top restauranterne i Tokyo har flere Michelin stjerner end både Paris og New York har tilsammen. Så det siger ikke så lidt – og dog alligevel.

Kimu Sensei har fortalt mig, at da Michelin kom til Tokyo for at uddele Michelin stjerner, opdagede de at der findes over 300.000 restauranter i Tokyo, det er ret mange ikke? De 5 inspektører kunne umuligt nå at afprøve dem alle sammen, og prøvede derfor kun nogle udvalgte restauranter igennem 5 år, men desværre ikke de bedste efter Japansk standard. Da Michelin guiden efterfølgende blev udgivet, manglede den alle de bedste japanske restauranter og mistede derfor hele sin troværdighed i Japan og for japanerne – og det kan man jo godt forstå – når de bedste restauranter overhovedet ikke er nævnt!

Prisen på et måltid i Japan varierer i alle kategorier, og min oplevelse er at jeg aldrig har spist et dårligt måltid i Japan! Jeg har aldrig spist et måltid og tænkt at det ikke var pengene værd – uanset prisleje! Jeg har faktisk altid været begejstret!

På denne tur i fodsporene på Shindenkans 50-årige historie spiste vi udelukkende japansk på nær et enkelt tilfælde, hvor vi spiste kinesisk mad. Dette er også i sporene på den 50-årige historie hvor Kimu Sensei også har spist kinesisk med SST i Japan, og det har jeg faktisk også 😊

Japan er et fantastisk madland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afrunding

I et land med så lang en historie, en historie med konflikter og jalousi, med 500 år borgerkrig. I et land hvor historien, lige som i alle andre lande handler om penge, magt og religion som et middel til at få magt eller opretholde den. I et land hvor intensiteten og bevidstheden omkring din egen og din families overlevelse har været et hoved fokus gennem årtusinder – som det har været for Kimu Senseis familie.

Var den sidste dag oprundet og var selvfølgelig afslutningen på en fantastisk rejse i fodsporene på Shindenkans 50-årige historie. Fortalt gennem backtrace af Shindenkans historie, Kimu Senseis familiehistorie, besøg af historiske områder samt de kulinariske oplevelser som jeg kort har beskrevet, hvor selv det sidste morgenmåltid i japansk stil med ris og suppe var endnu en fantastisk oplevelse som blev serveret med høj service, ydmyghed og æstetik.

Da jeg med vemod og tomhed forlod Tokyo Hilton med samme ekstrem høje serviceniveau som da vi kom, tænkte jeg på om der er en linje i det med maden, er der en sammenhæng? Er der en kulturhistorisk grund til at maden er vigtig?

For hvad er det jeg så godt kan lide? Ja, maden er altid af høj kvalitet, det er sundt, det er enkelt, det smager bare godt, det er smukt og æstetisk præsenteret, og så er den altid efterfulgt af høflig, ydmyg og effektiv god service udført af personer som sætter en ære i at yde deres bedste.

Simple is beautiful – Høj kvalitet, sundt, enkelt, god smag, æstetisk smukt og god service.

Japanerne fremstår nøjsomme med respekt for rene madvarer, som også gør at den Japanske ris er af højere kvalitet end den øvrige asiatisk dyrkede ris, og den Japanske the er altid økologisk dyrket.

Med respekt for måltidet – funderet i overlevelsen gennem årtusinder, selvfølgelig fordi du dør hvis du ikke får noget at spise, men også med den respekt at du ikke ved om du lever længe nok til at indtage dit næste måltid, eller om du er i stand til at tilbyde din familie det næste måltid!

Hvorfor er det rituelt omkring maden og service, hvordan er det linket sammen med historien? Hvad har respekten for maden og respekten for service med hjulet og den dybe tallerken at gøre?

Jamen det må være deres kulturarv. Et folk der igennem årtusinder har levet med borgerkrig og naturkatastrofer side om side på meget lidt plads. Et folk der sætter en ære i at gøre sit bedste uanset hvor i hierarkiet de befinder sig!

Hvad kan jeg lære af det?

Det er et rigtig godt afsæt at være stolt af mig selv – at være kompromisløs omkring det jeg gør, fordi det definerer hvem jeg er! Hvis jeg forbereder mig godt og gør mit bedste – så gør jeg også mig selv stolt. Det er tydeligt at Japanerne er et stolt folk – stolte over deres historie og det det har skabt – måske slet og ret stolte over at være i stand til at overleve så længe – og derfor gør alt med stolthed, lige fra den mest ydmyge opgave til den største og de værdsætter hinanden for det.

 

 

Ekstra noter for de som har mad interesse deri J

Japan er et fantastisk mad land - prøv at læse videre.

Frokost - Tonkatsu Curry (Curryhouse)

En af de ting som jeg har elsket siden jeg smagte det første gang er japansk karry. De fleste af os har smagt forskellige former for karry og fundet dem gode eller mindre gode, og vi har måske vores favoritter. Den japanske karry adskiller sig fra de andre karry’er ved at være særdeles smagfuld, og den fås både mild og stærk. Efter anbefaling fra en Shindenkaner var vi gået på Curryhouse for at smage deres karry. Her fik vi Tonkatsu som er paneret svinefilet med rigtig god og rimelig stærk karry, og det smagte fantastisk godt.

Panering er ikke oprindeligt japansk men er kommet til Japan med portugiserne i det 16 århundrede, og er blevet ”japaniseret” således at den er tilpasset den japanske smag og tilberedning.

Karry er heller ikke oprindeligt japansk, selv om dette findes i flere omkring liggende lande. Karry er kommet til Japan med inderne i det 1900 århundrede og er igen blevet ”japaniseret” således at den er tilpasset den japanske smag og tilberedning.

Selvom Curryhouse er et rimeligt ydmygt sted, så var der supergod, meget høflig og effektiv service.

Aften – Sukiyaki og Shabu Shabu (Nabese Shinjuku)

Til aftensmad stod der Sukiyaki og Shabu Shabu på menuen, og Kimu Sensei havde fundet et godt sted hvor vi kunne få begge dele. Begge disse retter er af nyere dato og udviklet i 1945 – 1950 til den amerikanske besættelsesmagt, men med spor tilbage til 1860érne, hvor Japan blev tvunget til at åbne op for omverdenen, men er siden blevet opfattet som typisk japansk uden for Japan.

Begge retter er yderst velsmagende og tilberedes i en lav bred gryde som står på en kogeplade på bordet. Tilberedning af maden udføres ved bordet og kan gøres enten af dig selv og dem du spiser sammen med, eller af tjeneren.

Shabu Shabu er kort beskrevet forskellige, meget friske og sprøde grøntsager, og lækkert, meget tyndt skåret oksekød der tilberedes i kogende vand og tages over i 2 skåle af dressing, hhv. en sesamdressing til kødet og en soya/eddikke dressing til grøntsagerne. Efterhånden som maden tilberedes i vandet danner det en god suppe som til sidst spises sammen med ris.

Sukiyaki er kort beskrevet forskellige meget friske og sprøde grøntsager, glasnudler og lækkert, meget tyndt skåret oksekød der tilberedes i en sauce lavet af sød soya, vand og sake. Efterhånden som maden bliver færdig, tages den fra gryden og over i en skål hvor du har et pisket råt æg som maden dyppes i inden du spiser den.

Vores meget høflige tjenerinde viste os hvordan det skulle gøres og holdt øje med at vi kunne finde ud af det. Det smagte supergodt og var endnu en god oplevelse med høj kvalitet af råvarer og rigtig god service.

Kimu Sensei var blevet på hotellet og skulle ordne forskellige ting med de andre 10.dan fra laboratoriet, så han spiste i stedet Udon nudel suppe med Tempura. Både Udon nudler og Tempura tilberedning stammer fra Tokyo området og er fra før Edo perioden (1600) hvor suppen er typisk lavet af dashi (fiskefond), soyasauce og mirin (sød sake) som toppes med meget tyndt skåret forårsløg. Heri tilsætter man så Udon nudlerne som er tykke japanske nudler – baseret på boghvede. Til sidst tilsættes Tempura, som er grøntsager og fisk eller skaldyr som er stegt i en meget let dej. Denne ret er superlækker, smagfuld og sund.

Traditionel Japansk morgenbuffet (Hilton Hotel Tokyo)



Billedresultat for japansk morgenmadEn traditionel Japansk morgenmad er sund, en pryd for øjet og meget varieret. Den typiske sammensætning med farver og forskellige smagsoplevelser gør det til en fornøjelse at indtage.

Kimu Sensei har lært mig hvordan man sætter den sammen og vælger de rigtige ting fra morgenmadsbuffeten.

Der skal være tang, ris, suppe, syltede grønsager, umaboshi – syltede og meget syrlige blommer, grillet fisk, tofu og friske grøntsager. Alt sammen meget sunde og smagfulde ingredienser der får din krop tilbage i balance og bringer velværen frem i dig. En rigtig god måde at starte sin dag – selvfølgelig akkompagneret af grøn ocha the.

 

Traditionel japansk frokost (Kamakura)



Efter at have gået i Kimu Senseis fodspor ude i Kamakura hvor vi så krigsgudens tempel, blev vi sultne og efter lidt søgen fandt vi en meget interessant traditionel Japansk frokostrestaurant. Gæsterne var alle midaldrende Japanere, og efter at have set på menukortet, lod vi os lokke.

Jeg glædede mig meget til at smage denne og jeg blev ikke skuffet, det smagte fantastisk og føltes meget autentisk, og som det ses af billederne var vi alle rigtig begejstrede – eller næsten alle 😊

Aften - Serenya Teppanyaki restaurant






新宿 Mon cher ton tonFredag aften var helt speciel, igen havde Kimu Sensei trukket i sit netværk og ringet til en ven – kun for os. Det betød at han havde skaffet os en middag på Tokyos absolut bedste kødrestaurant på toppen af Mitsubishi bygningen i Shinjuku – med nogle af de bedste kokke i Tokyo, fra 6. dan og op til 9. dan, og en udsigt fra 51. etage – over hele Tokyo. Ikke nok med det, vi var kommet i det helt rigtige øjeblik kl. 18.00, så vi kunne se Tokyo, gå fra lyst med solnedgang til at mørket lagde sig over byen. Det var helt vildt!

 

 

 

 

 

https://www.seryna.co.jp/s-content/wp-content/uploads/2013/09/4159b1dc1d1668386c62d343d79db064-400x532.jpgJa det kan måske lyde mærkelig at der er tale om kokke med dan grader, men det ikke desto mindre tilfældet – I Japan udenfor Michelin guiden.

Teppanyaki er et måltid hvor du sidder, og kokken står lige foran dig og tilbereder maden mens du ser på – det vil sige du ser alt! Maden bliver tilberedt på en stor helt flad pande på ca. 120 x 60 cm, hvor hvert område på panden har forskellige temperaturer som kokken skal styre til perfektion, samtidig med at han laver udskæring og skaber små kunstværker.

Der var fuldt hus denne fredag aften og efter at vi havde været der en 10 minutters tid blev vores yngre kok 6. dan skiftet ud – hvilket gjorde ham en smule nervøs – og jobbet blev overtaget af chefkokken med 9. dan, som kom til vores bord for at, med et diskret buk, hilse på Kimu Sensei. Han tilberedte den første del af måltidet for os og alt blev helt perfekt tilberedt og serveret for os, det var tydeligt at se den perfektion han søgte.

Til denne fantastiske middag fik vi serveret en meget lækker kold sake som smagte fantastisk – den sake jeg har fået plejer at være varm og sprittet – men det var denne overhovedet ikke, den var derimod behagelig og velsmagende.

Vi fik et fantastisk måltid bestående af skaldyr og MEGET lækkert oksekød perfekt tilberedt og serveret som små kunstværker - det vi så og oplevede var fantastisk, æstetiske smukke kunstværker, som smagte fantastisk, og endnu engang med fantastisk, supergod og høflig ydmyg service.

Traditionel japansk morgen Obento

I Japan ser man mange mennesker gå rund med en madkasse som er en traditionel trækasse, og en af morgenerne fik vi endnu en fantastisk mad oplevelse fra restauranten på hotellet.

Vi fik nemlig serveret en Obento – lavet fra køkkenet i den meget fine restaurant. Som det kan ses var det meget lækkert og smukt anrettet.

En Obento er en traditionel japansk madpakke eller madkasse som har forskellige rum hvor maden er æstetisk anrettet med farver og form. En traditionel Obento indeholder ris eller nudler, fisk eller kød, med syltede og kogte grøntsager, samt selvfølgelig misosuppe.

Igen var det et fantastisk måltid med servicen og servering helt i top på den samme ydmyge måde, som vi oplevede, ja faktisk hele tiden.


Ydmyg Beef Curry (Kappabashi)

På vores tur i fodsporene på Shindenkans 50-årige historie, skulle vi selvfølgelig forbi det meget smukke Sensōji tempel i Asakusa, og det var for mig lige som de andre gange et fantastisk sted at besøge. Templet kan dateres helt tilbage til år 628, og man kan sagtens fornemme tidens sus fra både det gamle Japan, Edo-periodens storhed og det moderne Japan som det er i dag.

Vi blev selvfølgelig også sultne, og her prøvede vi noget ganske særligt. Hvor vi kom fra det ypperste japanske teppanyaki i Serenya på toppen af Mitsubishi building til den mest ydmyge curry serveret i meget gamle autentiske omgivelser af to gamle – udelukkende japansk talende kvinder i det billige område som hedder Kappabashi i Asakusa.

Dette var en karry lavet helt fra bunden med en super velsmag som kommer fra en opskrift der er gået i arv i generationer – selvfølgelig med en meget venlig og høflig, effektiv service på dette ydmyge sted. En helt igennem fantastisk oplevelse.

Sushi og Sashimi fra det lokale supermarked

Endnu engang på anbefaling fra Kimu Sensei var vi gået ud i det lokale supermarked for at købe vores frokost, som skulle være meget frisk og meget velsmagende.


Der var rigtig mange forskellige muligheder og det var meget interessant at komme i et lokalt supermarked.

Det måtte prøves og efter sunde overvejelser købte vi en frokost bestående af en bakke med Sashimi som er rå fisk og en bakke med Sushi.

I Danmark er Sushi en delikatesse og blevet meget populært i de sidste 20 år, men i Japan er Sushi egentlig Japanernes svar på fastfood skabt i Edo-perioden.

Det vi købte i det lokale supermarked var helt friskt og smagte fantastisk – klasser bedre end det der fås i Danmark og væsentlig billigere.

Traditionel Kinesisk på Dynasty (Hilton Hotel Tokyo)


I fodsporene på Shindenkans 50-årige historie hører der også kinesisk mad til! Som tidligere fortalt var SST glad for kinesisk mad – og jeg kunne forstå på Kimu Sensei at det er almindeligt at japanerne syntes at kinesisk mad er en delikatesse. Da jeg var i Japan for anden gang i 1991, spiste jeg kinesisk med SST! Det undrede jeg mig over og spurgte Kimu Sensei da jeg kom hjem.

Det var jo lidt mærkeligt for i Danmark er kinesisk mad ikke noget særligt – så der måtte jo være en forklaring på hvorfor Japanerne, der selv har et så delikat køkken syntes, at kinesisk mad er en delikatesse.

Vi spiste på en kinesisk restaurant kaldet Dynasty, som er en af SST’s yndlingsrestauranter når det drejer sig om kinesisk mad – Kimu Sensei fortalte os at han havde spist her flere gange sammen med SST.

Det viste sig at Kinesisk mad i Japan er en delikatesse som på de gode steder bliver lavet som i gamle dages Kina – det vil sige i tiden før kulturrevolution i 1949. Dette var et fantastisk måltid som jeg aldrig har smagt lignende før. Udsøgte lækkert anrettede små måltider med smag og yndefuld æstetik.

Sjovt nok var servicen på denne kinesiske restaurant ikke helt så høflig og ydmyg som vi ellers oplevede det – der manglede ligesom lidt 😊.