SBTLUS & X-MAS LEJR 2012. 
Af Claus Shishu, Chefinstruktør JSl

Det var blevet tid til den sidste lejr i 2012, årets jule lejr. Dette er for mange nok en ganske speciel lejr, også for mig, da den ligger i den ”mørke” og kolde tid.

Jule lejren er noget specielt, fordi den ligger i den travle tid på året, hvor alle er i gang med forberedelserne inden jul.
I år, var der igen over 220 tilmeldte til denne festdag. Vi instruktører og hjælpe instruktører i Honbu skulle sørge for, at alle fik en fantastisk dag med fokus på at lære optimalt fra starten. Kimu sensei har som altid skitseret rammerne og det er optil honbu instruktørerne at fylde rammerne ud.
Inden lejren dog kunne gå i gang skulle vi, der var inviteret og som havde valgt at deltage i årets SBTLUS lejr, dog lige igennem denne træning.

SBTLUS står for Sort bælte træning leder udviklings seminar. Dette seminar strækker sig typisk fra fredag eftermiddag til lørdag aften, hvor jule lejren slutter. I alt ca. 26 timers træning, kun afbrudt af nogle timers søvn mellem fredag og lørdag. På denne lejr skulle der deltage 14 brun og sort-bælter. Hov var det ikke en sort bælte lejr?. Jo alle brunbælter med graden 2. kyu og over inviteres til deltagelse i SBTLUS, da disse i enkelt sporet systemer ville have sort bælte.

Hvad går SBTLUS så ud på. Jo det er lederudvikling. Shindenkan handler jo om empowerment. Det vil sige du skal kunne lede dig selv før du kan lede andre. Og det er dette SBTLUS går ud på. Som alle andre år har den også fokus på egentlig træning. I år havde sensei valgt at fokusere på koryu naihanchi. Han havde planlagt at vi skulle lære de først 2. I ”gamle dage” var det de først kata’er man lærte. Alle havde selvfølgelig set og indøvet de 2 kataer inden lejren. En ting er dog at kende bevægelserne i en kata, som mange elever sikkert vil nikke genkende til. Det er noget ganske andet at forstå den og udføre den. Dette måtte jeg også erkende med koryu kata’erne. Jeg kunne bevægelserne, eller det troede jeg at jeg kunne.

Det var derfor rigtigt fedt at vi under kyndig vejledning og overvågning blev ført gennem kata’ens bevægelser og deltajer. Essens af disse kata’ere er ”one stroke, one kill”. Bevægelserne skal være flydende og kraftfulde. Og det er ikke nemt når man er kommet godt op i årene, hvilket en del af os var på denne træning. Eftersom jeg ikke var den ældste kunne jeg ikke rigtig bruge denne undskyldning, så der var ikke andet for end at klemme ballerne samme og få det lært. Hvilket da også lykkedes meget godt til tider og det er jo succeserne man skal bygge på og af fejlene man skal lære af.

Eftersom Sensei kunne se at flere af os havde svært ved, at løsne op og var bange for at miste kontrollen, valgte han at lave nogle øvelser med os for at få os til at løsne op. Uden at gå i detaljer kan man sige at sensei har pænt meget humor og det kan godt være, at vi så pænt ”tossede” ud for en uforstående, men det var pænt skægt og deltagerne fik et godt grin. Og der er ikke noget som latter til at løsne op.

Sådan løsnet forsatte vi med træning og efter nogle timer var vi ved at have fanget det. Nu var det også blevet tid til næste del af lejren.

En SBTLUS lejr består og af Ryha (praktisk) og ryugi (teori) træning. Kata’en var den pratiske træning, nu var det tid til ryugi træning.

Til ryugi træning havde sensei forberedt en opgave til hos. Til denne opgave blev vi delt i gruppe og hver gruppe skulle diskuter og tage stilling til deres opgave, samt lave en præsentation på en slide med resultatet af deres diskussion. Til dette og til at spise havde vi et par timer inden denne skulle afleveres. Efter dette havde vi fri. Der var dog ingen der kørte før tid, da alle ville udnytte tiden maksimalt. Som honbu hjælpe instruktør skulle jeg samme med mine team kollegaer nå at gennemgå lørdagens undervisning af deltagerne på jule lejren.

Da aftenen således var gået tog alle hjem eller til konkollega’er for at få søvn og være friske til lørdagens lejr. Heldigvis havde jeg ikke så langt at køre i år, da jeg havde fået overnatning ikke så langt fra træningsstedet. Uheldigvis var de 2 konkollegaer, jeg overnattede samme med meget snaksagelig. Det var derfor noget sent inden vi kom i seng. Vi var derfor lettere søvndrukne tidligt lørdag morgen, da vi mødte frem til dagens træning. Dog ikke mere end at det kunne kureres med et par kopper kaffe :-).

Dagen startede med ryugi træning. Sensei havde tidligere bedt folk om at sende spørgsmål, som de brændte med, til ham. Morgens ryugi træning bestod i besvarelse forklaring og uddybning af disse spørgsmål. Hvor er shindenkan på vej hen, hvor er vi om 10 år, Hvad skal jeg gøre for at blive menkyo osv.

Efter denne ryugi træning gik vi ned i dojo’en for forsætte træning fra fredagen. Efter vel godt en times tid var det blevet tid til at forberede lejren.
Der skulle stilles stole op til tilskuerer og pårørende samt podie og en række andre detaljer skulle forberedes inden eleverne kom. Heldigvis er alle godt inden i rutinerne så det blev klaret i løbet af en times tid.

Da vi var blevet klar til at modtage 220+ elever til årets jule lejr kunne vi sidde ned. Sidde ned men ikke slappe af. Som honbu instruktører og hjælpe instruktører skal de sidste detaljer klappes af på instruktør mødet inden lejren. Repetition af hvem gør hvad og hvornår. Sluttelig en lille peptalk fra sensei og lejren kan starte.
Og vi havde hænderne fulde med 220+ deltager og 7 instruktører og hjælpe instruktører plus sensei giver det næsten 30 elever hver.
Med højt humør og god stemning blev næsten 3 timers træning afviklet for 220 elever så disse var klar til den efterfølgende graduering. Der var masser af udfordringer undervejs, alle lejre har deres udfordringer. Nogen sætter en på en hård prøve som instruktør, det er en del af træningen. For eleverne er den en lejr for instruktørerne er det samtidig en læreprocess træning og undervisning. Man skal være på hele tiden, det er derfor det hedder SBTLUS varer 26 timer.

Da træning og fælles billede var overstået skulle gradueringen i gang. Det er det tidspunktet mange elever ser frem til, det gør instruktører også.

Jeg ser frem til dette tidspunkt, måske mere end mine elever selv gør. Det er her det vil vise sig om det, du som instruktør har undervist og forsøgt at lære dine elever viser sig. Jeg er glad på deres vegne når det går godt og tænke der er noget som skal arbejdes på, hvis elever klarer sig skidt.

Heldigvis gik denne lejr rigtig godt og mange elever fik det som de kom efter. Enkelte fik mere fordi de gjorde det rigtig godt og fordi afspejlede det værdi sæt som vi prøver at fremme i shindenkan. Alt i alt havde det været en god lejr med god stemning, som må siges at være shindenkan værdig.