SBTLUS - X-mas 2012. 
Af Søren Renshi

”Hvorfor ikke være god ved sig selv – og lære det rigtige fra begyndelsen af? – og fortsætte med dette – hele tiden?”

Et rigtig godt spørgsmål som de fleste mennesker nok vil sige ”ja, hvorfor ikke” til.

Det var temaet for X-mas lejren 2012 og det var et spørgsmål som vi ”gamle” i Shindenkan har hørt før men som vi af en eller anden grund, ikke helt ladet gro fast inde i os selv endnu.

X-mas lejren 2012 startede for alle elever fra 2 kyu fredag kl. 16.30 med en træningslejr der stod i på Koryu Naihanchi Shodan og Nidan tegn. To kata’er som mange kender til, i forskellige udgaver og niveauer. Denne træningslejr handlede om at fylde det korrekte indhold på den korrekte flaske. Dvs. korrekt indhold fra begyndelsen af :-)

Tiden op til x-mas lejren 2012 har været en kold og våd tid med mørke og frostgrader. Det havde flere steder udløst forkølelse og en nedgang af energi. Forkølelsen kan man ikke gøre så meget ved, andet end at acceptere at den er til stede. Men energi nedgang er en helt anden snak. Den kan man godt gøre noget ved - bare ikke lige nu, vi venter til i morgen, jeg orker det ikke, jeg er så forkølet – er den typiske tanke der vælte ind over en når man har det på den måde.

Det kan godt være at man føler sig som en gammel våd vaskeklud. Men hvis man inde i sit hoved også siger det til sig selv, så bliver det en ond cirkel man kommer ind i. Så selv om man er ”gammel” Shindenkaner og ude mærket godt ved at det er en ond cirkel at komme ind i, så kan man alligevel godt få de tanker – hvilket skyldes at man endnu ikke helt har fundet sig selv og endnu ikke vil erkende, at det kun er en selv der kan skabe de forandringer der skal til, for at blive uden for den onde cirkel.

Da klokken nærmede sig 16.30 var stort set alle mødt frem til SBLUS lejren 2012. Stemningen var rigtig god og humøret begyndte at stige.

SBLUS skulle begynde med Ryugi hvor der ville være mulighed for at få svar på en del af de spørgsmål Kimu Sensei havde bedt alle om at stille inden lejren. Det skulle være spørgsmål som havde relation til Ryugi og Ryuha. Der var kommet mere end 75 spørgsmål ind i hans mailbox, så der var nok at tage fat på.

Når man sider under en Ryugi session så kan man godt begynde at mærke en kamp inde i en selv. Man ved udmærket godt, at ens indstilling skal ændres fra ”ondt af sig selv” til ”nu er jeg her og nu skal jeg have det bedste ud af det”.

Nu sidder man der og havde ladet sig styre af selvmedlidenhed, men er samtidig begyndt at kæmpe for at få fokus den anden vej. Denne kamp kan fortsætte en hel aften hvilket er dumt, for den dræner en for energi hvilket er totalt unødvendigt. Hvorfor ikke bare få det mest optimale ud af situationen når man nu alligevel er til stede?

Da fredagen nærmede sig sin afslutning kunne en af deltagerne mærke at der skulle ske noget. Hans fokus begyndte at ændre sig fra ”ondt af sig selv” til ”nu skulle hele dette arrangement fungere”.

Da han vågnede igen lørdag morgen, var det som om at han var trådt ud af en hule. Hans forkølelse var der stadigvæk men hans hoved havde mere energi. På vejen til træningslejren sidder han i bilen og tænker på, at det ikke kan være rigtigt, at han skal styres af noget som kun kan give et negativ syn på dagen. Derfor beslutter han sig for at det kunne være nok. Nu skal det være ham der skal styre sig selv og det skal være i en positiv retning.

Så da lørdagens ryugi starter er det med et mere åbent sind. Et sind der vil lære og et sind der er parat til at kæmpe for at dagen skal blive en positiv oplevelse for ham selv og for de elever som senere vil ankomme for at deltage i forbunds X-mas lejren.

Vi mennesker har en tendens til at lade os påvirke mere af det negative end at se på det positive. Selv i denne tid hvor det er mørkt og koldt, så lader vi os påvirke af det i stedet for at se om ikke der er noget der kan bringe vores sind på bedre veje.

Vi kender sikkert alle sammen forskellen på når vi er glade og når vi er kede af det. Og vi ved godt at når vi er glade så er det en meget bedre følelse end sorg. Men hvorfor er det så, at vi mennesker altid lader os trække og påvirke i negativ retning i stedet for at beslutte os for, at finde noget positivt og glæde os over det?

Når det er vinter så er man sur over at det sner, vejene er glatte, det er koldt og i det hele taget bør vi alle gå i hi sammen med bjørnene og vågne igen når det bliver sommer. Men man kan også vende det om og taget en beslutning der hedder, at man ikke vil lade sig påvirke af det kolde og våde vejr.

I det hele taget kan man faktisk selv beslutte hvilken drejning ens liv skal have – hvis man vil det.

Og det var faktisk den beslutning som en af instruktørerne tog den morgen. Han besluttede sig for, ikke at lade sig styre af selvmedlidenheden men i stedet lod han sit rigtige jeg træde frem og træde i karakter.

Den lørdag morgen gik det for alvor op for ham at han er sin egen værste fjende og den eneste der kan ændre det er ham selv. Man kan godt blive guidet på den vej som han gerne vil men den eneste, der kan tage skridtene for ham og ham selv. Og den eneste blokade der er på den vej, er ham selv. Han kan gøre som mange andre og lade sig påvirke af alt det negative der er omkring ham. Eller han kan tage skeen i den anden hånd og lade det virkelige jeg træde i karakter.

Den sidste løsning var den han valgte på denne lejr og det var til stor tilfredsstillelse for ham selv og sikkert også for de elever der var mødt op til forbunds x-mas lejren. Han havde ihverttilfælde en god oplevelse og syntes at der er fantastisk, at få 200 elever til at lave menneskelige raketter og til at danse Gangnam nisse style :-)

”Hvorfor ikke være god ved sig selv” – et spørgsmål man bør stille sig selv hver gang men har det lidt mørkt indvendigt.

Ja, hvorfor ikke være det.

Det må da alt andet lige være bedre end ikke at være det. En af de metoder man kan bruge er at få lys og luft. Uanset hvordan vejret er, så sørg for at få luftet sindet udendørs og samtidig sug alt det sollys ind som man overhovedet kan. Det er selvfølgelig nemt, når solen skinner og det er lunt i vejret men faktisk er det lige så godt om vinteren når sneen er faldet.

Sne er hvidt – hvis man altså ser det der ikke ligger ved vejene – og den hvide farve gør at solen giver genskin således at man for en god portion sollys, når man bevæger ud på en vinterdag. Samtidig er det fantastisk at gå en tur i et vinterlandskab hvor alt er stille og hvor man næsten kan høre sig selv tænke. Der er ingen tvivl om at de gåture man beslutter sig for at tage, hjælper med til at få vendt de mørke tanker til nogle lyse og mere positive. Og det er da at være god ved sig selv og dermed også passe på sig selv. Og den eneste der gør det for dig er dig selv :-)

Igennem mange år har Kimu Sensei opfordret alle instruktørerne i Shindenkan til at gøre det. Og nogle har selv gjort det ”on and off” i perioder. Men de ved også godt, at de råd Kimu Sensei giver, er råd der er afprøvet og som virker efter hensigten.  Så rådet med disse gå ture er et råd der varmt kan anbefales. Det er afprøvet og det virker.

Flere af instruktørerne har mærket det i eget sind og der er mærkbar forskel. Så til alle jer der ind imellem mærker mørket og som egentlig gerne vil se lyset. Kom ud og få noget luft og noget lys – det er gratis og helt fantastisk.

Og husk på at den eneste der står i vejen for at gøre det, er dig selv og kun dig selv.

Da X-mas 2012 begyndte omkring kl. 13.30 var ca. 220 forventning fulde Shindenkanere mødt frem. Alle i højt humør og alle spændte på hvad der blev serveret for dem på denne lejr.

Teamet var som nævnt i begyndelsen af denne artikel et spørgsmål om at lære det korrekte fra begyndelsen og så holde fast i det hele tiden. Og der er ingen tvivl om, at der var mange brikker der faldt på plads i de forskellige puslespil, efterhånden som deltagerne kom igennem lektionerne i Shiho afslutninger og kata.

Selv om man møder op til en lejr og til en graduering, med et lidt mørkt sind, så kunne de mere end 200 deltagere og lige så mange tilskuere til X-mas lejren 2012, med deres egne øjne se, hvordan man kan gøre en forskel når man beslutter sig til det. Der er ingen der forlader en lejr i Shindenkan regi uden et smil på læberne. Og alle der har deltaget på en lejr med et lidt mørkt sind vil meget hurtigt se det lysne.

At se to instruktører få 220 deltagere til at danse Gangnam Shindenkan style er en god begyndelse på en lejr, som giver liv og glade dage.

Så spørgsmålet er derfor hvad der er i vente fremover. Kunne det være en anden dans eller måske en sang.

Det vil kun fremtiden vise.

Men en ting er sikkert, uanset hvad der findes på, så er alle deltagerne på stævnerne med på at give den gas, ikke fordi at de skal men fordi at de vil - og fordi at de vil hele tiden.