SBTLUS 2012 - Sortbælte- og Julestævne 
Af Kjeld Renshi-dai

SBTLUS betyder Sort Bælte Tema Leder Udviklings Seminar. Og det betyder et super kursus udarbejdet af Kimu Sensei :-).

Her til jul var temaet:

     ”Hvorfor ikke være god ved sig selv – og lære det rigtige fra begyndelsen af? – og fortsætte med dette – hele tiden?”

Vores værktøj på dette seminar var Ryugi (filosofi) og Ryuha (teknik), og op til seminaret var alle blevet opfordret til at sende deres spørgsmål til Kimu Sensei. DET gav bonus, med over 75 spørgsmål, som måtte opdeles i temaer, hvilket så ud til at passe fint med seminarets tema.

Der blev en spændende Ryugi lektion om bl.a. organisationen, hvordan den bliver udviklet og tilpasset til medlemmerne, deltagerne og virkeligheden – og hvor vi ledere på forskellige niveauer i Shindenkan passer ind, og kan understøtte organisationen og udvikle os selv, ved at bruge systemet til empowerment af os selv.
Der blev fortalt om kampsport vs kampkunst – hvordan vejen mod kampkunst igennem densho graderne i høj gad handler om indstilling og om viljen til at tage livtag med sig selv, og at tage ansvar.
Og så kompliceret er det jo heller ikke. ”Keep it simple” for det at komplicere alting, er bare endnu et middel til at undgå at tage ansvar.

Indstillingen kan også findes i nogle af de gamle myter, såsom

     ”Hellere bruge 10 år på at lede efter den rigtige lærer, end at træne 10 år under den forkerte lærer”

For har du først indlært det forkert, tager det 10 gange så lang tid at aflære det forkerte, og indlære det rigtige. Og så er vi tilbage ved stævnets tema: Vær god ved dig selv. Gør det rigtigt fra starten af, og fortsæt med det.

Når du så har fundet den rigtige lærer har du stadigvæk et ansvar. Et ansvar for aktivt at følge instruktionerne og gøre det der skal til for at lære – for aktivt at følge den vej han viser.
Det er et spørgsmål om tro eller tillid. Du er nødt til at tro på at den viden du får tilbudt er den viden du har brug for, og at de værktøjer du får anbefalet, er de optimale værktøjer til at indlære den viden. Tvivler du her, eller mangler tilliden, er det meget sværere at indlære den viden.
På samme måde skal du have tillid eller tro på dig selv, på at du kan lære og udføre de øvelser du bliver bedt om. Og du behøver ikke analysere, forstå og kontrollere øvelserne for at lære fra dem. ”Keep it simple”.

Og har du fundet den gode lærer, har du stadigvæk, og altid, ansvaret for den sti du vælger for dit eget liv. Fragiver du dig det ansvar, er du ikke på vejen mod kampkunst, men på vejen mod viljeløshed. Shindenkan står for empowerment, med f.eks. mottoet ”du kan hvis du vil”, ikke for at tage ansvaret fra folk, men for at give dem redskaber til selv at håndtere ansvaret.

Ovenpå Ryugi gik vi i dojoen og trænede Koryu Naihanchi Shodan. I den trænes der ”One Stroke – One Kill”, og det kræver at du har 100% af kataens indhold med. Vi havde allerede trænet kataens form og bevægelser, og nu fordybede vi os i kataens indhold, med alle de finesser der muliggør ”One Stroke – One Kill”.
Som grundlag for Koryu Naihanchi, har vi også tidligere trænet Pinan kataerne – Ankoh Itosus introduktion til Koryu Naihanchi, og Shiho som vi har trænet på mange forskellige trin.
Naihanchi var i gammel tid begynder kataer, men i nyere tid hos os er det brun- og sortbælte kataer.

Og så fik vi ellers bare detaljer og arbejdspunkter – slip kroppen fri, og lad den flyde frit; fang den igen og tilsæt tyngde og eksplosion. Lad den ene bevægelse følge i slipstrømmen på den anden, men udfør stadigvæk bevægelsen korrekt, lad skuldrene rulle og overføre energien fra den ene teknik og videre til den næste osv, osv. Lækkert!
Og vi blev udfordret på vores kontrol, hvor vi skulle lade kroppen falde frit til siden, for at udnytte den naturlige bevægelse. Det virker kun hvis du slipper kontrollen, og lader kroppen gøre arbejdet selv, uden at analysere og kontrollere bevægelsen. Hmmm udfordrende, men her kom Kimu Sensei heldigvis forbi og hjalp med at ”slippe kontrollen”.

Da Kimu Sensei var færdig med at undervise, fik vi selv lov til at træne videre i en time, for at få tid til at fordøje og indkorporere de trænede teknikker.

Så var det tid til gruppeopgaver, om vores optimale undervisningssituation, -mængde og -struktur fra Kimu Sensei. Svarene blev tilsendt Kimu Sensei, og derefter var det tid til at instruktørgrupperne skulle koordinere morgendagens træning, og så hjem og få et par timers søvn.

Lørdag morgen fik vi morgenkaffe med ryugi til, idet Kimu Sensei konkluderede på vores forslag, og besvarede nogle flere af vores mange spørgsmål. Vi kom også ind på kampkunst, og hvor stor forskellen er fra kampsport op til kampkunst – den er godtnok stor, men enhver rejse begynder jo med det første skridt.

VI gik igen i dojoen, og viste hvor god vores Koryu Naihanchi Shodan var blevet – hmmm.. Ja der var jo en del kroppe der var blevet stive og ømme af flere timers powertræning den foregående dag, så der skulle lige løsnes lidt op inden vi igen kom i gear. Vi havde en sjov øvelse med at gå en runde rundt om de øvrige deltagere, mens vi imiterede en klukkende høne. DET løsnede op, helt op til smilebåndene :-)

Og så var det Koryu Naihanchi Nidan der skulle fyldes detaljer på.
Heldigvis, og det var jo nok ikke tilfældigt, var der masser af principper der byggede videre på, lignede eller uddybede Koryu Naihanchi Shodan. Vi mødte også mødte hønen/hanen og slangen, der fik følgeskab af grisen idet selve kataen naturligvis også selv indeholder ryugi.

Alt i alt var det en fornøjelse med de mange gamle og ny principper der skulle gå op i en større enhed, samlet af Kimu Senseis røde tråd og Tema, om at gøre det let for dig selv, ved at lave det rigtigt fra starten af, og hele tiden.

Og så var det tid til X-mas stævne med nissehuer og andre tosserier. Det er godt med traditioner :-)

Kjeld Renshi-dai.