09-08-2022

Brun- og sortbæltestævne - Du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig

Af Kjeld Nyrup, SOPORG og Shihan-kai medlem, JODEN, 4.dan YSK, 5.dan BKK

Shindenkans sort- og brunbælte stævne, er et seminar for alle elever på vej mod deres brun- og sortbælte graduering. Her undervises de målrettet i deres pensum. Det gælder både Ryuha - den tekniske træning, og især også Ryugi - træning i filosofi og indstilling.

Det er et af de mange skridt elever der træner i Shindenkan føres igennem, på vej mod det endelige mål, nemlig at alle der vil, kan opnå at blive brunbælte og sortbælte i Yakami Shinsei-ryu Karate-do. Alle der vil arbejde frem mod et langsigtet mål, tage imod læring, tilrette, arbejde sig igennem deres udfordringer, og være gode mod sig selv.

21. maj blev denne sæsons sort- og brunbælte stævne afviklet, og 24 deltagere var klar på dagen.

Vi mødtes fra morgenstunden i Højagerhallen, hvor Stævnechefen og hans team havde klargjort alt til en spændende og intens dag.

Vi startede med lidt hygge med morgenmad og kaffe/the, samtidig med at Kimu Sensei spurgte interesseret til alle deltagerne og satte scenen for dagens kommende undervisning. Der blev givet gode råd og pointere, til de fysisk tests der skulle gennemføres senere på dagen.

Ryugi præsentation - Shindenkan 5.0 Moving Forward
Derefter rykkede vi over foran den store projektor, hvor Kimu Sensei gennemgik Shindenkans historie. Der blev præsenteret fakta fra Shindenkans historie i Danmark, og hvordan organisationen har udviklet sig, hvem der har været konstante kræfter, der i hele perioden har ydet til fællesskabet, og hvem der har nydt. Der blev gennemgået udfordringer som organisationen har mødt, og som de ledende kræfter, med Kimu Sensei og Jens Hanshi-dai som hovedkræfter har måttet håndtere.

Fokus var på de erfaringer der er draget igennem tiden, lessons learnt, og tilpasninger og optimeringer der kontinuerligt er indført, for hvad er viden værd hvis man ikke anvender den.

Det var en spændende gennemgang af hvordan man på bedste vis lærer af fortiden, forbereder sig på fremtiden, men lever i nutiden.

Og nutiden er Shindenkan 5.0 – Moving Forward. Det nyeste koncept for hvordan den 1.000 år gamle viden, vores Kampkunst DNA, der er struktureret af Kimu Sensei, bedst læres ud i hele organisationen, intakt og ufortyndet. Det sker gennem fuld kontrol og optimering af kompetence flow, standardisering og konstanthed, mod målet hele og glade mennesker.

Den viden udlæres på højeste nationale kompetence niveau igennem nationale læringscirkler til lokale læringscirkler i lokalskolerne. På den måde er der sammenhæng og en klar rød tråd i undervisningen konstant.

Det sker på Honbu pensumstævnerne, hvor der i Shindenkan 5.0 er maksimalt fokus på læreringscirkler mellem grupperne og sammenhængen fra SB til BB til Kyu til lokal og tilbage til Honbu. Der er plads til alle, og der kan skiftes mellem grupperne, helt afhængig af din indsats efter din indstilling og livscyklus – hele livet.

Der er plads til alle, på deres rette niveau, da vi jo alle ved at dem der ikke er korrekt placeret i forhold til deres indsats og indstilling, keder sig, og laver ballade. Sådan er det i skolen, på arbejdet og i foreningslivet.

Ayame stoptest
Herefter var det tid til Ayame stoptest, og de gradueringsindstillede, og kontrollanterne kørte mod Fitness World for at gennemføre deres individuelle stoptest.

Ayame stoptest optræner og sikrer at man har viljestyrke og fysik til at gennemføre et forberedelsesforløb på 6-12 måneder, hvilket er det optimale forløb for en optræning til den fysiske test, og til at gennemføre den fysiske test. Det kræver vedholdenhed, planlægning og selvdisciplin at gennemføre, og DU er den eneste der kan gøre det! Men der er masser af erfaring og rådgivning at hente fra Shindenkans pensum og vejledninger, fra instruktørerne, samt fra dem der har gået forud og gennemført tidligere – hvis du vil tage imod gode råd og vejledning.

Minimumskrav er afhængig af bæltegrad og alder, men er 100% målbare og gælder for alle uden undtagelse.

Det er aldrig let at gennemføre en fysisk test, men har man forberedt sig efter bedste evne, og fulgt en optimal vejledning, kan det blive en god oplevelse, en ”YES, jeg gjorde det!” oplevelse :-), der styrker selvtillid og selvværd.

Der blev klargjort og de sidste nerver blev lagt til side. Og så blev der løbet, cyklet og roet som øvet mange gange. Alle deltagere gav alt hvad de havde i sig, og alle deltagere gennemførte deres test. Dryppende af sved vendte vi tilbage til Højager hallen, hvor der med det samme var KataFIT 5S test. Det er 2. del af den fysiske test for de indstillede, der skal gennemføres på korrekt tid og i korrekt kvalitet. Alle øvrige deltagere gennemførte solidarisk en KataFIT på deres eget niveau sammen med de indstillede. Igen var der fuldt fokus, og alle med korrekt tid og mindst den krævede kvalitet.

Men så var de fleste også klar til en puster, og en bid mad. Heldigvis var det frokost tid, og her fremlagde stævnedeltagerne, der ikke havde været til gradueringstest, deres gruppearbejde opgaveløsning.

Ryuha Honbu pensum koncept Læringscirkler for BB-SB lederseminarer i den kommende sæson 22/23
Efter frokost var det tid til en gennemgang af konceptet for læringscirkler til brug på de fælles brunbælte og sortbælte pensumstævner i den kommende sæson.

Pensum træning
Træningen foregik efter en klar rød tråd planlagt af Kimu Sensei:

Brunbælter var opdelt i 3 undergrupper, og det samme var Sortbælter. Fordelingen på underhold var efter bæltegrad, men også efter indstilling, indsats og trackrecord. Der er plads til alle, på deres rette niveau.

Man træner i samme lokale men adskilt, så man kan se og inspireres af hinanden.

Først var der fælles pensumtræning under ledelse af Jens Hanshi-dai, hvor Kimu Sensei havde mulighed for at være inkubator – for at tilrette hvor nødvendigt, samt at hæve undervisningen i niveau med sine input.

Dernæst startede opdelingen med læringscirkler, hvor Kimu Sensei underviser sortbælteholdet samt alle de 2 mest erfarne undergruppe af Brunbæltehold, og den sidste brunbæltegruppe starter undervisningen hos Jens Hanshi-dai.

For hver modul der afsluttes, rykker den mindst erfarne brunbælte gruppe over til Jens Hanshi-dai, indtil holdene er opdelt i en ren brunbælte gruppe og en ren sortbæltegruppe.

På den måde tilpasses og hæves niveauet hele tiden, og viden og ny erfaring kommer over med eleverne der skifter gruppe, og viden spredes ud med læringscirklerne.

Gennem hele stævnet pointerede Kimu Sensei, at nu er Corona tiden overstået, og de hensyn der har været vist, er ikke relevante mere. Nu stræber vi igen efter højeste fællesnævner – men stadig med plads til alle. Det ny koncept Shindenkan 5.0 – Moving Forward, er lige det rette værktøj til at opnå det. Det bliver fantastisk igen at gå efter det allerbedste der er i os alle sammen.

Her på stævnet viste graduanterne at de kunne gennemføre. De gjorde det! De gennemførte deres fysiske tests. Det krævede en kraftpræstation af dem, men de var forberedte, de gav hvad de havde i sig og gennemførte - De gjorde det!

Vi har et miljø i Shindenkan hvor vi alle kan se og inspirere hinanden, og inspireres af hinanden og af mulighederne i vores pensum. Husk ”du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig”. Shindenkans strukturerede pensum hjælper dig med at komme op igennem læringscirklerne, viser dig den rette indstilling, og du har rollemodeller der siger hvad de gør, og gør hvad de siger.

Og når du slipper dig selv fri, er dit bedste og gør dit bedste, kan DU også gøre det.

Og se lige graduanterne efter deres Cardio test. Sådan man ser ud når man har givet 100%, og ikke kunne gøre det bedre :-)