07-11-2021

Iaijutsu 1 – Fantastisk start på Shindenkans kursussæson 2021-2022 :-)

Af Jens Iversen



I Shindenkan havde vi stået meget stærkt sammen i denne lange periode – uden eller med meget få samlende aktiviteter og det skabte store forventninger for denne nye sæson hos os alle. Så endelig, efter 18 måneder med Corona nedlukninger, restriktioner og stor usikkerhed hos alle os idrætsforeninger var det med stor glæde at vi i Shindenkan åbnede kursus sæsonen med et af de helt store kurser – nemlig Iaijutsu 1.

Iaijutsu 1 er udviklet af Yamana-Itotani Sensei og blev med stor succes afholdt første gang, for 5 år siden, i 2016. Ligesom dengang i 2016, havde jeg glædet mig meget til dette, fordi vi nu igen kan se fremad, og glæde os til at være vores allerbedste i Shindenkans trygge rammer. Men jeg havde især også glædet mig til Iaijutsu 1, fordi det er bare et super fedt kursus og at jeg denne gang skulle være medinstruktør på afholdelsen.

Iaijutsu 1 kurset skal bestås inden graduering til 1. dan i Yakami Shinsei-Ryu og medlemmer af Shindenkan kan deltage fra 5. Kyu og hvis en dispensation gives fra 6. Kyu. Og til min store glæde :-) var der rigtig mange Shindenkanere der tilmeldte sig kurset - både nye Shindenkanere og Shindenkanere der allerede havde deltaget og bestået kurset i 2016.

Iaijutsu 1 kurset er et omfattende kursus og gennemføres over 3 kursus dage. Så op til selve kursusafviklingen havde jeg heldigvis mange forberedelsestimer sammen med Yamana-Itotani Sensei således at jeg blev klædt maksimalt godt på omkring undervisningsmetode, tidsplan, pointer, særlige fokusområder og ikke mindst de meget vigtige og sammenhængende pointer der var i afvikling af videoer :-) og præsentationen på 2. kursusdag, det var jeg ret glad for.

Endelig kom vi frem til dagen for første Iaijutsu kursusdag og det blev fantastisk dag med lys positiv stemning – med dyb koncentration, rigtig gode spørgsmål og udfordringer til alle deltagere og til kursusinstruktøren.

Første kursusdag indeholdt OBI binding (binding af sværdbælte) siddende sværdetikette samt de første 2 ud af 4 Iaijutsu Kata’er :-) Tempoet var præget af stor lyst til at lære, stor fordybelse og alle deltagernes reaktioner var ekstremt positive og det var tydeligt at alle glæder sig til mere på de kommende kursusdage.

Anden kursusdag var for ekstremt spændende for mig fordi det var her flere af de store konklusioner og clues omkring historien bag Iaijutsu skulle drages igennem nøje udvalgte videoer, sammenhæng ud fra det historiske perspektiv samt alle menneskes forudindtagne opfattelser af det de ser, det de ønsker at se og hvad virkeligheden så afsløre bagefter. Fordi virkeligheden er at de fleste mennesker vil gerne bedrages og bibeholde deres egen opfattelse – det gælder også for mig selv :-)

Men i denne situation havde Yamana-Itotani Sensei havde nøje instrueret mig i hans gennemtænkte øjenåbner og det virkede bare helt perfekt. Hvor deltagere blev positivt overraskede, provokerede og alt sammen meget positivt skabte humør og plads til at vi alle kunne grine – både af øjenåbneren og os selv :-) Herefter blev det tid til repetition af det vi havde lært sidst samt introduktion og indlæring af den tredje Kata ud af 4. Endnu engang var deltagernes reaktion meget positiv og de glæder sig til endnu mere til sidste kursusdag.

Yamana-Itotani Sensei havde nøje instrueret mig i tidsplanen for tredje kursusdag som skulle gennemføres med kort repetition af de 3 første Kata’er og derefter introduktion og indlæring af de 4 Iaijutsu Kata. Derefter skiftede vi gear og kørte 3 timer med meget høj koncentration og høj intensitet og tiden fløj afsted – for pludselig var samtlige 3,5 timer var gået i dyb koncentration.

Deltagerne var meget trætte til sidst :-) – Men der var udelukkende meget positive reaktioner fra folk omkring kurset, også over at hvordan tiden var fløjet afsted.

Jeg kan næsten ikke vente til næste gang vi skal gennemføre dette kursus for Jeg nød det i fulde drag og Jeg synes at alle deltagere virkelig var med til at holde niveauet højt – så vi kunne køre fuldt igennem med høj koncentration og høj intensitet både hos mig selv og hos deltagerne.

For jeg følte at tiden fløj afsted på alle 3 kursusdage og at Iaijutsu 1 virkelig satte Shindenkan sæsonen i gang på højt niveau og med fantastisk sammenhold omkring netop det vi står for i Shindenkan – Det flersporede og værdibaserede, 1000 år gamle unikke system og kulturarv – Yakami Shinsei-Ryu.

Kurset blev supergodt modtaget af alle deltagerne og nu træner vi på livet løs i alle lokale skoler for at blive klar til den store kompetencegraduering som traditionen tro bliver gennemført på Shindenkans Xmas stævne i december 2021.

Det var dejligt at komme tilbage til en normalitet igen :-)